SINGLER.....

Hej......

Jeg er en kvinde på 42 år, som står et sted i mit liv, hvor jeg synes, at mine nuværende venner har helt andre interesser end mig. (børn/hus/bil/vovvov).
Jeg savner venner med samme lyst til eventyr som jeg. Venner som man kan snakke rejser/oplevelser ja måske endda drage på eventyr sammen med.
Jeg har deltaget i mange danske og internationale grupper rundt om i verden, trekking,dykning,adventure. Det er også fedt, mens det står på, men der er jo også 40-45 uger om året hvor man ikke kan rejse.
Jeg har ikke selv børn og er efterhånden ved at være træt af kun at høre på børnesnak fra mine venner. Jeg må virkelig pointere at jeg absolut ikke er børnefjensk, elsker mine søde nevøer og har sponserbørn i både Asien og Afrika. Blir´bare så træt altid at høre om børnefamilier og deres
hårde liv (hvilket efter min mening også kan diskuteres når man har set meget af familielivet rundt i verden).
Håber der er andre som mangler nogle at dele deres oplevelser med. Det behøver ikke kun være action- jeg er et "helt almindeligt menneske" der interesserer mig for mange forskellige ting. Bøger, teater, sport, musik, natur, arbejde osv...Er bare ved at være fyldt op med børnefamilier og alle deres problemer.
Vi singler, ugifte eller barnløse er trods alt en minoritet på 40-50%- der må da være nogen der har det som mig?
Har tjekket klubber som: Eventyr klubben og de berejste men deres mål for at blive optaget i klubben kan jeg ikke efterkomme. Desuden er en weekendtur på Kullen eller Samsø i telt også en spændende oplevelse for mig...

Glæder mig til at høre fra dig.
Ved emnet "børnefamilieproblemer" er meget følelsesladet og kan udløse den voldsomste harme rundt omkring men vover alligevel pelsen...

Venlig hilsen:
Birgitte

3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Birgitte.

Uden selv at have problemet, tror jeg at jeg forstår det. Man er lidt uden for et indforstået fællesskab der drejer sig om ægteskabet og børnene og om ikke så lang tid børnebørnene, som er en endnu skrappere fase kan jeg love dig.

Man må vel vælge om man vil engagere sig eller distancere sig uden at sidstnævnte skal opfattes negativt.

Hvis jeg havde det som dig, ville jeg nok gøre som min kone, der har et barnebarn på Island hun forguder, men som hun jo kun ser et par gange om året. - Hun nyder så i stedet at tage min søsters børnebørn på 3-5 år med i zoo, cirkus osv. En ad gangen, men de har en utrolig oplevelse sammen, såvel barn som min kone, og de kan skam huske det langt tid efter efter, for som ikke-mor til dem, kan man tillade sig at give lidt mere snor end forældre vil gøre, og forældrene nyder en dag eller aften fri for børn, så alle er glade.
Og der er masser af børnesnak mellem min kone og de andre, for de har nogle oplevelser de kan dele, og derved er man kommet med i fællesskabet på en god og naturlig måde, og børnene løber lige forbi deres onkel (mig) når vi mødes, for at drøne hen til min kone i stor glæde og omfavnelse - skønt at se på, og som mand gør det ikke så meget, jeg vinder dem såmænd nok også alligevel når de bliver lidt ældre, typisk fra 10-12 år og fremefter, for så kan mændende også være med, eller jeg skal nok sige nogle af os, der skam elsker småbørn, men ikke lige er minded for at synes det er sjovt at de har skidt i bukserne eller har smadret en porcelænsting fra den Kongelige.

Mvh. JørgenE
Hej Birgitte.

For nogen år siden, boede jeg i København, i forbindelse med min uddannelse. Jeg kendte ikke én derovre, og derfor gik jeg meget aléne rundt. Det var ikke altid lige spændende.

Da jeg skulle til at flytte, hørte jeg om noget de kalder "Københavnerlogen". Det er en stor flok mennesker der mødes tit, til alle mulige arrangementer, såsom biffen, bowling, sejlture og alt muligt andet. Så holder de fest med velkomstdrinks, mad, musik og dans o.s.v., ret tit mener jeg.

Størstedelen af folkene der kommer der, er som dig singler.

Jeg nåede dog aldrig at deltage, da jeg flyttede på det tidspunkt.

Se her for mere: http://www.logen.dk/

Held og lykke, og god fornøjelse.


Mvh.

Christian

Nyd livet.......lev i nuet.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis