Rengøring af kondensfilter/tørretumbler

Endelig har jeg fået bugt med lugten i vaskemaskinen - yes!

Jeg er igang med at rengøre vask/tørring maskinerne.

Tørretumbleren er en kondenstørrer, AEG Lavatherm 5500. Fnugfilter, låge og sådan er jo nemt nok. Men så kommer jeg til kondensfilteret i bunden. Ja jeg er ikke sikker på, at det hedder sådan. Men det er sådan et med lodrette aluminumlameller med meget lidt plads imellem, som med jævne mellemrum skal renses for tøjfnuller.

Er der en nemmere måde at rengøre det på end med en eller anden pisterjavert - eller måske en rigtig god pisterjavert til formålet, så jeg ikke skal bruge en time på at komme i bund med skidtet?
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Når vi skal rense kondensdimsen, gør vi simpelt hen det at tage den med ud under bruseren eller haveslangen. Det plejer at virke glimrende. Hvis den er meget fnulret og der er noget der sidder fast kan det være nødvendigt at bruge en lille pind eller lignende til at skrabe af med.

MVH
Kim

MVH
Kim
Hvorfor har jeg dog ikke tænkt på, at kondensdimsen kan tåle vand :oops: :roll:

5 min. med strålespidsen på vandslangen og 1 strikkepind (det var vist lidt længe siden sidst...) og den er skinnende ren :!: Du aner ikke, hvor taknemlig, jeg er Kim. Og så fandt jeg i.ø. ud af, at hullerne ned til kondensdimsen også var lidt vel fnulret :oops:

M.h.t. vaskemaskinen fik jeg et godt råd forleden, som virkede!

Det sidste halve år har jeg sloges med en lugt i maskinen, som faktisk også hang lidt ved det rene tøj. Det var dog ikke værre, end at det forsvandt ved tørring i frisk luft.

Men jeg rensede sæbeskuffe/-rum til jeg var blå i hovedet. Jeg rensede pumpehusfilteret. Jeg rensede gummimanchetten i døråbningen. Jeg satte kogevask over med og uden eddike. Og lige lidt hjalp det cry

Så fik jeg følgende opskrift forleden:

Sæt maskinen på 60-gradersvask
Lad den pumpe vand ud, som min AEG gør, når den starter program
Stop og åbn den
Smid et gammelt håndklæde ind i tromlen sammen med en kop klorin + 2 opvasketabs
Lad den så køre vaskeprogrammet igennem

Dette skal gøre 2 gange - og man skal selvfølgelig lige sørge for at rengøre manchetten, låge og sån evt. med det gamle håndklæde.

Derudover lod jeg den efterfølgende vaske en kort kogevask (så blev det gamle håndklæde også vasket rent igen :wink: ).

Og VUPTI en flunkende ren duft i maskine og efterfølgende tøjvask!
Jeg har hørt at hurtigprogrammer ikke rammer den angivne temperatur, og at man derved ikke kan regne en hurtig kogevask for en kogevask.

Det troede vi var muligt, indtil vi fandt ud af det modsatte, og vores maskine havde også problemer med lugt.
Der skal vaskes kogevask mindst én gang i måneden, for at holde maskinen fri for lugt, som opstår p.g.a. bakterier.

Det sagde forhandleren i hvert fald.

Mvh. Carsten
Det kan meget vel passe på mig.

Som en del af nutidens "energisparevaskekoner", som har hørt budskaber fra ex. Inge Norus fra Forbrugerinformationen om, at husstøvmider og andet "kravl" elimineres ved 60 grader og at man i.ø. bør vaske efter anvisningen i mærket, som angiver den temp., som farven bevares bedst ved, vasker jeg max. 1 gang pr. år på 90 grader (pust jeg skal lige trække vejret :lol: ).

Min maskine har en vask på 67 grader, som vasker lige så længe som en 90 grader - med andre ord, så er det kogevaskens energispareprogram iflg. forhandler og brugsforvirring. Den bruger jeg oftest til sengetøj, håndklæder, tennissokker o.lign., som kræver lidt mere end 40.

Man kan jo så godt lidt frygte de der bakterier (dem der lugter), som sidder i maskinen??

Men lige nu har jeg det ret godt med at have fået myrdet dem med den lille opskrift 8) Faktisk er min begejstring og lettelse så stor, at jeg flere gange har stukket snudeskaftet ind i tromlen for at forsikre mig selv om, at de virkelig er helt væk (men sig det ikke til nogen vel) :lol: :lol: :lol:
He he.
Godt trix Zef.
og logisk, jeg elsker sådan noget.

Delfinen
Hej, mit problem er små sten inden i. Nogen der kan hjælpe med at fixse den problem
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis