Hej alle!
Vi (min kæreste og jeg) blev sidste år de lykkelige ejere af vores første hus, og vi har efterhånden fået det lige som vi vil have det, ihvertfald indenfor...Nu er der ved at være overskud, både mentalt og økonomisk til at tænke lidt mere på vores udendørs omgivelser. Således fik vi sået græs på grunden i går, 200m2, efter et langt hårdt slid. Skal lige sige, at den tidligere ejer havde valgt perlegrus på hele grunden i stedet for have, så bare tanken om alle de sten vi har revet sammen og kørt væk gør mig dårlig....Nå men til sagen. Vi har en muret garage for enden af vores carport. Garagen bruges i øjeblikket til opbevaring af skidt og skrammel men det skal den ikke blive ved med. Der er nyt eternit tag på garagen, ingen isolering eller noget, altså åbent helt op til tagpladerne. I den forbindelse har vi snakket om at pille taget af, og istedet få nogle gennemsigtige plader, enten i glas eller plastik på, for på den måde at bruge garagen som en slags drivhus, "udestue" hvor man kunne stå og plante om m.v, samt opbevare vores haveredskaber. I øjeblikket er der grus, ja hvad ellers, som belægning, men vores tanke var, at grave af og isolere gulvet og så enten støbe et gulv eller ligge fliser. Er der nogle der har erfaringer med dette? Vil man kunne bruge det til en form for drivhus om sommeren? Vil det have nogen effekt at man isolere i gulvet når der ikke bliver det i toppen?
Morten Nielsen