Må man selv rode ved telefoninstallationerne?

I forbindelse med at vi skal have lagt ADSL ind i huset, vil jeg gerne flytte vores telefonforbindelse ind i huset, således at den grimme skilleboks ikke kommer til at sidde på væggen i stuen.

Men: Hvor "langt ud" må jeg selv rode med telefonforbindelsen? Der sidder en lille grå kasse uden på vores hus, hvortil telefonlforbindelsen der kommer op fra jorden er monteret. Må jeg åbne denne kasse, og montere en ny ledning som jeg så trækker hen langs husmuren og fører den igennem muren ind til vores kontor i stedet for?

Ellers må man vel nok afmontere den nuværende ledning fra stikket inde i stuen, hive den ud gennem muren, føre den langs muren over til kontoret og trække den igennem der (hvis ledningen altså er lang nok!).

Er der nogen der har erfaringer inden for dette felt?

Mvh. Dr. Bundkrans
10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Boksen uden på huset er (burde være) plomberet, så her er der ingen tvivl: Den er niks pille!

Svjh påstår TDC derudover, at linien er deres ejendom til og med stikket inde i huset, og du må derfor i princippet ikke gøre noget, der ikke kan klares ved at sætte noget "i halen" på dette stik. Hvordan de på nogen måde skulle kunne komme efter dig hvis du gør det alligevel har jeg svært ved at se - og der er jo næppe nogen forsikringsmæssige aspekter i det, som tilfældet er med el smile

Hvis ledningen ikke er lang nok kan den vel "splejses" med krymp-flex eller en fordelerdåse til el? Jeg ved dog ikke, om det kan nedsætte signalkvaliteten for meget til ADSL.

Mvh
Thomas

Hvis bare alt GDS var som LEGO...
Hej

Skal du selv lave adsl forbindelsen uden besøg af en tekniker? Har du andre stik i huset? Hvis du svarer ja til disse to spørgsmål skal du igennem det samme som jeg har været. Det er egentlig ikke svært. Hvis du er tilfreds med pladseringen af dit stik i stuen men blot ønsker have skillefilter i kontoret, er trikket at købe en passende ledning med 4 ledere. Denne ledning trækker du fra dit telefonstik (regner med at det er husets fordelingssted til andre stik?) og ind i kontoret. Du starter med at lodde de 2 ledning som kommer fra boksen uden på husmuren direkte til 2 ledere i den nye ledning. I kontoret kobles disse 2 ledere til skille filtret. Fra skillefiltret kommer der to ledere til telefonen, disse skal nu loddes sammen med de 2 resterende ledere i dit nye kabel. Disse 2 ledere ender altså i stuen, her monterer du dem i telefonstikket. Vupti, der er nu telefonforbindelse i alle husets telefonstik og computeren kobler du i det dertil indrettede stik i skillefiltret.
Vend endeligt tilbage med flere spørgsmål

mvh Anders
Tak for de relevante (og meget prompte!) svar. Den med at bruge et fire-leder kabel til at føre telefonsignalet frem og tilbage, er simpelthen bare genial - tak for det Anders...

Mvh. Dr. Bundkrans
I gamle dage havde TDC et stik der var mærket MSP (kan også være mærket NSP), Det tår for Monopolskillepunkt. Stikket og alt før det må man ikke pille ved selv da det er TDC egendom. Hvis du vil lave inst selv så husk at bruge ledninger af rent kobber, da det har den laveste ledningsmodstand i forhold til ex fortinnet ledninger. Det har en hastigheds betydning...

Mvh John

Selv gjort er vel gjort
Hej

Jeg glemte lige at skrive at du jo er nødt til at klippe i de ledninger som du får med startpakken fra TDC (det er vel her at du får din forbindelse fra?). Jeg prøvede at skaffe stik og længere ledning gennem TDC, det kunne ikke lade sig gøre, faktisk forstod de medarbejdere i kundeservice som jeg talte med slet ikke hvad det drejede sig om(!) De kunne kun fortælle mig at jeg var nødt til at få en tekniker på besøg og betale for det.
mvh Anders
Annonce
Citat fra AndersKruse

De kunne kun fortælle mig at jeg var nødt til at få en tekniker på besøg og betale for det.
mvh Anders


Det er vist TDCs generelle holdning: Alt hvad der har med telefoner at gøre er magi, som det kun er deres teknikere, der kan finde ud af - også det, der bare drejer sig om at få to ledere til at mødes i et stik smile Da jeg fik ADSL skulle der også en tekniker ud - han skulle forbinde modemet (et telefonstik og et strømstik). Grunden til, at jeg ikke måtte gøre det selv var, at han skulle sikre, at det virkede, hvilket skete ved at han checkede, at "power" lyste :lol: Jeg var bare glad for, at det var min arbejdsgiver, der betalte...

Mvh
Thomas

Hvis bare alt GDS var som LEGO...
Hej

Anders kruses metode er god. Du skal huske på at det skal være par snoet kabel. Alm. EDB netværkskabel kan sagtens bruges også Cat4.
(gl type). De ledere som høre sammen skal være snoet sammen.
Hvis ikke kan man få mærkelige fejl eller langsom forbindelse.
Taler af bitter erfaring.

Mvh Thomas

Mvh Thomas

Du skal huske på at det skal være par snoet kabel. Alm. EDB netværkskabel kan sagtens bruges også Cat4


Det er kun EDB installation som skal være Par-snoet. Det har en lang forklaring bla, lednings impedans og sådan noget... Almindelig telefon kan laves igennem 2 bukkede søm hvis man vil. Husk REN kobber når der er ADSL over, da det kører på forholdsvis små strømme!

Selv gjort er vel gjort
Hej igen

Det er et frit land og hvis folk vil prøve at lave ADSL med rusten hegnstråd, så gør det. Det virker muligvis på korte afstande.
Har prøvet med ca 15 meter kabel efter skillefilteret, hvor jeg havde fejlmonteret RJ45 stikkene i begge ender.
Der var ingen problemer at finde med et multimeter. jeg havde husked forkert angående hvilke ledere der skulle være parsnoet. Efter at jeg byttede om på et par ledere, så virkede det.

Al "kobber" hos TDC er parsnoet.
Det er ikke et spørgsmål om strømme, men om impedans tilpasning for at undgå reflektioner. Derudover virker parsnoet kabel som om det er skærmet og støjindstråling begrænses.


Mvh Thomas

Mvh Thomas

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis