Lyngen blomstrer noget så vidunderligt i haven netop nu. Og den har sin helt egen duft.
I dag fik den mig pludselig til at mindes, at vi et år i skolen bandt lyngkranse, som hang på væggen og duftede af høst og sensommer indtil kanel, nelliker og gran tog over.
Men eh sådan lige hvordan vi gjorde, det er altså smuttet i glemslens tåger. Pudsigt egentlig, at man sådan husker en duft...
Er der monstro en her, som kan vejlede mig i, hvordan den bindes og med hvad? Jeg har nemlig fået en forfærdelig trang til en af dagene at tage på lyngtur
