Brunch opskrift - sammensætning ??

Hej

Er der nogen der kan hjælpe lidt med at sammensætte en god solid "brunch" ??

Det er vel til 30-40 personer, fordelt i alle aldre fra børn til ældre ...

Gode råd om hvad der laves dagen før osv modtages med kyshånd...
Ligeledes med opskrifter osv....

MVH Njord
8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej njord.
Har lige været til brunch hvor der blev serveret.:
Røræg med ristede cocktailpølser og bacon-div pålæg-div oste og flere slags frugter. Selvfølgelig både mørkt og lyst brød + morgenbrød. Kaffe - te og juice.
Ummm--det smagte dejligt.
(og en lille en til halsen)
Hilsner
sniffer

Sniffer  
Hvis det skal være den helt store amerikanske brunch kan der også sagtens være nogle varme retter som f.eks. Potato Peels.
Dagen før bager du en bradepandefuld almindelige kartofler. Når de er møre skærer du dem over og udhuler dem med en ske. Kartoffelmassen laves til en god kartoffelmos med creme fraise og mælk. Så deles den i to - tre portioner, der smages til med forskelligt fyld: Bacon og purløg, rød peber og kryderurter, cheddarost og spinat, revet gullerod og timian, tomat og basilikum,,, der er uendelige variationer.
Så skal mosen tilbage i kartoflerne, det bliver jo så to bradepander, der dækkes med folie, og er klar til at varmes i ovnen en halv times tid næste morgen.
Kartoflerne skal endelig ikke være for store, ellers bliver folk mætte bare de har spist én. Og det er jo meningen at de skal smage alle dine kulinariske frembringelser.

Hvis der er mange børn er det bedst at lave nogle helt små pandekager, de bliver helt saglige over at kunne spise 10 pandekager. Min erfaring er at de bliver stive af at blive varmet op, men det er måske bare min opskrift der gør det.

Deviled eggs http://www.weirdsmobile.com/b/archives/000397.html er hårdkogte æg der halveres, blommen tages ud og røres op med mayonaise, senep, finthakkede syltede agurker og paprika. Massen sprøjtes tilbage i hviden med en flødeskumssprøjte, og der drysses lidt paprika over til sidst (kan sagtens laves dagen før)

Frugtsalat med en dressing af youghurt smagt til med sukker og ananassaft, eller bare ananassaft og vanilie kan også laves i forvejen, men vent med at blande bananer i til selve dagen, ellers "smatter" de. Mormors frugtsalat med flødeskum er lidt for tung at starte dagen med.

Det er en god ide at låne naboernes stegepander, da æg, bacon og coktailpølser helst skal laves i sidste øjeblik og er ualmindeligt kedelige hvis de ikke er varme. Så det er godt at have nogle ekstra pander så der hele tiden kan skiftes ud.

Nettet er næsten overfyldt med opskrifter på alle mulige former for breakfast mad, det er bare at google det. De fleste danskere syntes dog at french toast (arme riddere) er lidt for underligt at spise til morgenmad. Men ellers er der næsten frit valg på alle hylder.

Hvis I skal drikke andet end kaffe og the er en Mimosa god. Halvt juice halvt hvidvin, eller champange hvis det er meget fornemt.

Jeg syntes at en brunch er en genial måde at have gæster på. Det er lidt anderledes, og gæsterne er som reglen ude af døren inden det bliver alt for sent. Men hvis man gerne vil have alt forberedt i forvejen og ikke bruge tid i køkkenet mens der er gæster, skal man hellere indvitere dem til en frokost.

Håber at I får en god fest.

Green

Små frikadeller, en god skinke, røget laks er også godt til brunch.
Laksen bliver god hvis du tager et stykke plastikfolie og fordeler laksen i ét lag på det. Så smørre du et bæget flødepeberrod over og ruller det stramt sammen, uden folien selvfølgelig. Så skal den i køleskabet natten over, og skæres i skiver lige før den skal spises.

Jo mere jeg skriver, jo mere sulten bliver jeg.

Green

Og det er noget svineri - jeg har netop fortæret den skønneste rødtunge lagt i sprød rasp og lagt i en hummerbisque på en god restaurant i Roskilde (Store Børs ved havnen) og har været salig over at de frembringer så smuk en smag og duft med denne kombination, og så læser jeg disse indlæg og er lækkersulten igen.... det er tarveligt smile

Mvh. JørgenE
Annonce
Så ska jeg nok lade være med at nævne, at en rigtig god måde at fortære efterårets æbler på er i - i al ubeskedenhed - denne lille, lune sag:

http://www.123hjemmeside.dk/Ringholm/129106

Havregrynene er prikken over iet og lad være med at proppe alverdens nødder i medmindre, du ikke kan leve uden. Ingen kan lide den, så næsten alle gør deres bedste for at udrydde den...

:lol: :lol: :lol: :lol: :lol:

Den er nok ikke lige det mest oplagte til en brunch. Men den kan tilberedes dagen før (sættes i køleskabet) og bages om eftermiddagen til dem, som bliver til kaffen...
Ak, ak - nu går jeg i seng - for min mor lavede verdens bedste med sprød overdel - og iskold flødeskum.... har ikke smagt det siden... nu er jeg blevet rigtigt sulten, godnat :?

Mvh. JørgenE
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis