Reparation af bom til sejlbåd

Hej alle,

Jeg har netop solgt min Granada 24, og skal lige have udbedret en lille skade inden overdragelse.

Selve den kop/prop som er popnittet i enden af bommen (ind mod masten) er irret, og er derfor brækket af. Se evt. nedenstående billeder. Beklager kvaliteten men jag havde ikke lige mit digital kamera ved mig og måtte ty til mobilen.

Jeg har haft fat i John Mast som i sin tid har lavet bommen, men de forventer ikke at kunne levere denne reservedel mere.

Hvor pokker skal jeg så henvende mig for at fabrikeret en ny del ? Håber nogen kan hjælpe. Er der nogen her på LDS som kan fabrikere den, er jeg meget interesseret i at hyre vedkommende :wink:

[IMAGE:314]

[IMAGE:315]


Med venlig hilsen

Claus Holm
13 svar
 Følg tråden
Hvad er den lavet af?
Kan den ikke nittes på igen?
Brækket af, sidder der noget tilbage i bommen?

Det er lidt svært at se, men er det bare et dæksel med en møtrik eller?
Jeg er ikke sejlbådsmand, men kunne måske få lavet det til dig, alt efter hvad materiale det er!

Mvh. Carsten
Annonce
Annonce
Claus Holm
Claus Holm Trådstarter
188 5700
Hej Carsten,

Jeg er noget i tvivl om hvad den er lavet af men selve bommen er af aluminium. Denne del ligner godt nok noget som er støbt, men jeg er absolut ikke sikker.

Den kan ikke nittes på igen da den er brækket hele vejen rundt der hvor nitterne sidder. Nitterne sidder stadig i bommen, og dermed også en lille del af koppen. Jeg regner dog med at disse nitter blot kan bores ud.

Som du siger er det jo et slags dæksel med en krave som så går ind i bommen. Det er så denne krave der er brækket. I selve dækslet er der så to huller med gevind. Om gevindet er nødvendigt er jeg ikke sikker på da begge bolte som sidder i hullerne, også har påskruet møtrikker på bagsiden.

Håber det gav lidt mere forståelse smile Det ville perfekt hvis du kunne trylle noget sammen. Vi kan jo evt. lige se om Njord ikke kigger forbi og bruger alt sin sejlbådserfaring til at fastlå hvilket materiale vi taler om i en sådan anordning :lol:

Med venlig hilsen

Claus Holm
njord
njord
5971 7120
Tjae...

Det er formodentlig et stykke støbt alu.

Du må have fat på en der kan fræse en ny "dims" til bommen.
Det bør laves i et stykke saltvandsbestandigt alu og der er intet i vejen for at du kan fræse det ud af en klods. Og hvis du kender een der arbejder med en CNC fræser kan det nok hurtigt klares.. Men det kræver lidt opmåling osv. Men intet er umuligt.

Du behøver jo ikke at hule emnet så kraftigt ud som det er nu.
Bare der er en kan du kan popnitte selve bommen sammen med.

Bolten der forbinder aluklodsen og mastebeslaget bør du kunne genanvende.

Så find en maskinarbejder eller noget der ligner og se om ikke du kan få fremstillet et beslag af en klods saltvandsbestandig alu.

MVH Njord
Claus Holm
Claus Holm Trådstarter
188 5700
Tak til Njord - På pletten som altid :lol:

Citat fra njord

Tjae...

Det er formodentlig et stykke støbt alu.

Så find en maskinarbejder eller noget der ligner og se om ikke du kan få fremstillet et beslag af en klods saltvandsbestandig alu.


Er det noget du kan klare Carsten ?

Med venlig hilsen

Claus Holm
Annonce
Jeg var bange for det var aluminium, jeg kunne hjælpe dig hvis det var alm. stål.
Jeg ved ikke helt hvad jeg tænkte på :? , selvfølgelig skal det være saltvandsbestandigt, måske var det det med møtrikken på bagsiden, der forledte mig til at tro, at der var en mulighed for, at jeg kunne hjælpe, hvilket jeg desværre ikke kan sad

Kunne det ikke evt. laves i rustfri syrefast stål, ikke fordi det betyder jeg kan hjælpe, men det var måske nemmere at finde nogen, som kunne.

Mvh. Carsten
Claus Holm
Claus Holm Trådstarter
188 5700
Hej Carsten,

Det er der ikke noget at gøre ved - Tak for indsatsen alligevel. Om det kan laves i rustri stål ved jeg ikke rigtig noget om.

Henvisninger til firmaer som beskæfter sig med støbt aluminium modtages meget gerne.

Med venlig hilsen

Claus Holm
njord
njord
5971 7120
Det kan laves i syrefast rustfrit... Men så mener jeg også at bommen vil tærre sad Faktisk bør det laves i alu og popnittes med alu påpnitter eller aluskruer...

Men jeg tror ikke du får någet ud af at kontakte en der støber i alu... det er selvfølgeligt en mulighed at sandstøbe en enkelt enhed. Men din gamle del er ikke helt god nok til at bruge til model da kanten angler delvist..
Desuden tror jeg det vil blive for dyrt da du skal have kanten bearbejdet trods alt..

Så en klump søvandsbestandig alu og så ellers igang...
Afhængig af geometrien på dit emne og bommens tværsnit kan det måske laves ved almindelig fræsning i et par opstillinger og tilpasning for at fange bommens dråbe profil...

Men skal du betale en timeløn for opgaven kan du sikkert hurtigere og billigere få en til at CNC fræse delen ud.

Der er så vidt jeg husker nogle værfter i dit område måske kan de anbefale en der kan klare en lille bearbejdning som den du savner...
Måske kan kanten svejses op, men det tvivler jeg dog ganske meget på...

Find et værktøjsmageri eller en maskinfabrik der er vant til at lave special maskiner og den slags... de laver en del relativt hurtigt.. Måske kan du være heldig at finde en "åben bagdør"

Desværre har jeg ikke lige mulighed for at lave den for dig.

MVH Njord
Annonce
Annonce
njord
njord
5971 7120
De kan en masse men er IKKE billige...
De laver modeller og prototyper... det er lidt "over kill" for et beslag som det viste...

Føst kræver det en model der kan afstøbes i et gipsværktøj der igen kan støbes alu i ... Der er faktisk flere andre firmaer i Skive området der er specialister i at lave prototyper til industrien..

fx. www.ide-pro.dk og www.formkon.dk samt www.temponik.dk

Og det skyldes at en stor del af værktøjsindustrien i danmark ligger i dette område og disse andre ting er naturlige udviklinger herfra....

Find en maskinfabrik eller en lokal værktøjsmager....

Bare lige et lille "øf"

MVH Njord
For skam du er hurtig på et tastatur Njord biggrin .

Øf du bare, hvis du ikke gjorde det, ville der ikke være noget ved det smile
Der er yderligere 3 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Lignende indlæg

  1. mast til skærgårdskrydser
    Lav-Båd (7 svar)
  2. Maste beslag til Granada 24
    Lav-Båd (8 svar)
  3. Rigning Granada 23
    Lav-Båd (24 svar)
  4. Wire i bom på Granada 23
    Lav-Båd (5 svar)
  5. Sailtrainer bom
    Lav-Båd (16 svar)
  6. Rebesystem til storsejl
    Lav-Båd (23 svar)
  7. Storsejl problem=ombygning??
    Lav-Båd (13 svar)
  8. Løsfodet storsejl ??
    Lav-Båd (68 svar)
  9. Tip - Aftagning mast
    Lav-Båd (2 svar)
  10. Lyre
    Lav-Båd (7 svar)

Har du et spørgsmål eller vil du hjælpe de andre?

Tilmeld dig som bruger nu og få adgang til det hele - det er gratis!

Tilmeld dig her