God ide at fjerne undertag?

Allerførst tak for en god GDS side. Fandt siden ved tilfælde, men har siden nydt godt af de mange gode indlæg smile

Mit spørgsmål går på mit tag bestående af cementtagsten, opsat engang i 80'erne. murer og tømrervenner har set lidt på det, men kommer med lidt forskellige udmeldinger, derfor dette indlæg.

Jeg har fået bekræftet fra flere sider, at mit tag er i en god stand, dog ville en afrensning og en gang maling pynte gevaldigt.
Ligeledes har jeg fået at vide, at med min type cementtagsten så er problemer med fygesne og slagregn minimale, men de vil have en tendens til at danne kondens på indersiden.

Mit spørgsmål går imidlertidigt på mit undertag, som alle bekræfter er en gang juks med tværgående "striber" af forskellige typer armeret plastic som overlapper hinanden nærmest lidt tilfældigt, og flere steder, som ved tagryggen og omkring udluftningsstenene, er plasticken skåret groft til og mangler enhver form for fastgørelse udover lidt sporadisk tape.

Jeg er blevet anbefalet helt at fjerne undertaget og skabe bedre udluftning, idet et klogt (?) hoved siger, at med kondens som hovedproblemet kan det nuværende undertag faktisk gøre ondt værre og den ekstra udluftning ville fjerne/minimere kondensproblemet.
Han siger desuden, at hvis taget bliver renset og malet, så bliver risikoen for fygesne og slagregn endnu mindre.

Hvad siger I :?:

Jeg ved, at den optimale løsning nok ville være at fjerne alle stenene, lægge nyt undertag og putte stenene tilbage på taget, men en sådan opgave har jeg ikke lyst til at bevæge mig ud i (endnu) :?

På forhånd tak

Lars Frederiksen

Lotte Larsen
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det er sådan set ligemeget om undertaget er dårligt og sjusket lagt på. Hvis det virker og bliver ved med det.
Formålet med undertaget er at forhindre vand at trænge ind i isoleringen.
Kan dit undertag forhindre dette?
I gamle dage lavede man masser af tage uden undertag og med teglsten der ikke forhindrede stænkvand og fygesne i at trænge ind. Det skete der ikke noget, ved for det fordampede normalt. Men så kom isoleringen.
Som har vandophobende evner.
Du er bange for at lægter og spær skal rådne i længden, ja?.
Hvis undertaget ligger under lægterne er risikone for råd i lægterne lille. Mens der kan være risiko for spærene. Men denne risiko kun hvis undertaget er utæt og isoleringen ikke er ventileret ud mod undertaget. Hvis undertaget er utæt, og der således kommer regn/ sne ind i isoleringen kan du se det fra indersiden, ved fugtskjolder, dryp mm.
Kan du det?
Mit råd, men jeg har jo ikke set taget, og er amatør:
Tag det roligt. Kan du se noget vand? Hvis ja, lap det, ellers gør ikke noget. På et tidspunkt får du lyst til at lægge hele taget om og så er det intet problem at skifte lidt lægter.
Spærene er meget mere alvorligt. Men der bør du kunne se og lugte om der er noget under opsejling.
Check for fugtskjolder på inderside.
Check for ventilation mellem isolering og undertag.

Delfinen
Tak for svaret smile

Jeg kan godt se hvad du mener mht isoleringen, men gælder dette ikke kun hvis isoleringen er sat op direkte imellem spærene?
Mit loftsrum er som sådan uisoleret, idet isoleringen ligger imellem 1 sal og loftsrummet, og selve gulvet i loftsrummet består af gulvbrædder over det hele.

Min bekymring går på, at hvis kondens er hovedproblemet med cementtagsten så vil denne vel sætte sig på indersiden af stenene og kan undertaget så ikke være med til at holde på kondensen hvis udluftningen imellem undertag og tagsten er mildest talt tvivlsom?
Ville det ikke være bedre at fjerne undertaget for at lade kondensen fordampe i hele loftsrummet?

Du nævner også hvorvidt jeg kan se fugtskjolder m.m. og hertil kan jeg svare nej, jeg har ikke observeret noget sådan, men igen, jeg kan jo også kun se spærene pga. undertaget så lægternes tilstand er uvis :?

Det er muligt jeg bekymrer mig unden grund, men det er lidt af en ny verden for mig, så alle kommentarer/input modtages med tak biggrin

MVH

Lars

Lotte Larsen
Hvis ellers undertaget er lavet rigtig, uanset om der er huller eller ej, burde den omtalte kondens rende ned af undertaget, og ende i tagrenden.

Hvis du fjerner undertaget, og ventileringen af dette er tvivlsom, så er den sikkert også i tagrummet, medmindre de hætter du omtaler klarer dette.
Kondensen fordeles i hele rummet og skal så ventileres væk herfra, ingen problem hvis der er hætter/studse, som klarer det, problem hvis ikke.

Nu kan jeg jo heller ikke se din konstruktion, men hvis der ikke er spor af vandindtrængen, og der ellers lugter normalt i tagrummet, så vil jeg ikke gøre noget.

Mvh. Carsten
Hej Carsten

Tak for dine kommentarer smile

Mht om undertaget er lavet rigtigt, så er dette ikke tilfældet på den umiddelbare synlige del af loftskonstruktionen, og om den leder kondensen ned i tagrenden :?: Men det er ihvertfald noget jeg kan og skal have undersøgt.

Tak for hjælpen :lol:


Med venlig hilsen

Lars

Lotte Larsen
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også