Hej Sniffer.
Ja jeg kan også mindes, at jeg læste på posen, at de skulle graves op og gemmes for vinteren. Men øh, det glemte jeg vist :oops: Så egentlig troede jeg, at de var forgået, indtil jeg i juli var igang med ukrudtsmassakren og de pludselig stod der foran mit måbende ansigt.
Siden har jeg været flink med vand og venlige ord - og nu er de lige begyndt at springe ud.
Gad vide, hvorfor jeg har fået ind i hovedet, at det var knolde og ikke løg :roll:
De skal iøvrigt danne baggrund i et mindre bed til næste år, som er "indrammet" af pralbønnerne på rosenbuen (det ser altså rigtig godt og eventyrligt ud lige nu med de orangerøde blomster). Og så pønser jeg på at sætte en eller anden rødlig (evt. "meleret") Georgine foran Montbretia og slutte af med ??? noget småt ud til græskanten - alt holdt i en rød/orange farve.
Og nu hvor jeg fik sagt Georgine, så er min erfaring den, at Den Iberiske Skovsnegl elsker dem :!:

Derfor blev de sidste år forkultiveret og nåede en vis størrelse, før de kom i bed. For to år siden blev mit Georgine-bed lagt totalt øde af dem, før jeg nåede at fatte en brik! Til gengæld nåede georginerne sidste år at rådne, før jeg fik gang i opgravning...
Nok om møgsneglen (det er vist en anden historie). Takker for hjælpen.