Dette her er jo et sludre-sted, og næsten alt er tilladt, selvom nogle misforstår foraet, som det vist hedder i flertal på latin.
Da jeg kom hjem fra arbejde her til aften, sad der en yndig kanin på vores græsplæne. Øjensynligt sluppet ud af sit bur, og en smuk lille fyr.
Vi forsøgte at indkredse den langsomt og med små bevægelser, og da det ikke lykkedes, prøvede jeg at smide min vindjakke over den men forgæves - de er hurtige dem med lange bagben. Da den nu undslap og formentligt bliver ædt af ræven, så må jeg lige vide: Kunne vi have lokket den på en eller anden måde, eller fanget den, for jeg vil tro, uden at vide det, at der er et barn et sted lige nu i nærheden, der er meget ulykkelig, og det er jeg ærlig talt også, for det kan godt være den har fået lidt frihed, men mon ikke de hjemlige tremmer er rare trods alt den frihed og mangel på mad og tilstedeværelse af farlige dyr, den ikke kender eksistensen af.
Den hoppede meget hurtigt 50 m. op ad vores stille villavej - spiste lidt fra noget der lå på fortorvet, og var så væk i en have, og så opgav vi.
Har kigget efter den her til aften, men føler mig lidt til grin, for jeg kan jo ikke bare fløjte som med kat-Oliver, der så kommer, hvis det passer ham, men jeg prøvede nu alligevel lidt naivt og grinte af mig selv, for om eftermiddagen havde min kone hentet min nieches søn der netop er blevet 3 år, og han forsvandt også mens vi spiste her til aften. Og når de har været væk max. 10 min. eller er stille, vil jeg godt lige se hvad der sker. Så jeg gik ud for lige at følge ham efter 10 meget tavse minutter fra ham - ikke fra os - og så fløjtede jeg VORES FLØJT.... Oliver kom tro det eller ej - troede nok der var ny mad (efter vel ½ time fra sidste fodring - man er jo optimistisk
- vi kælede kort, og så stod drengen ovre i naboens have, som er sammenbundet med vores, så det var ok, men det var mere min reaktion - kald på et barn, og hvad gør du så - fløjet som du plejer, og som katten og tidligere hunden og før den katten osv. har lært sproget at forstå.
Jeg har lige købt en Garmin navigator 2610 til min bil, og den er dog fantastisk - skrev min vens adresse ind, og da den fortalte mig der var 50 meter til destination på højre hånd, og jeg så på skærmen, talte den ned 30..20.. 10.. 0 meter - og der holdt jeg så ved hans indkørsel i Jyllinge - via sattelitter, der hænger tusindvis af kilometer over os, og som vi nu er millioner + 1 der benytter - fantastisk. JEG ER IMPONERET!
Min egen adresse tastede jeg også ind, og kørte med vilje forkert, på hjemvejen fra forhandleren. Den søde dame som taler, blev ved med at fortælle at den omprogrammerede eller hvad det nu var, så jeg næsten havde dårlig samvittighed overfor hende, men da jeg så i dag prøvede at køre på hovedet - altså at søge der hvor jeg var, opdagede jeg hendes tålmodighed, óg dermed har jeg ikke mere dårlig samvittighed. Hun lavede ruten om 20-30 gange på 18 km. fra Roskilde til Jyllinge, men fantastisk er opfindelsen, som jeg godt ved er gammel efterhånden, men nu i et prisleje så man kan være med.
Havde jeg en hat ville jeg tage den af og sige tak til US - det er deres sattelitter vi bruger - for sikken dog en gave vi har fået og den kan tage hele EU + norden, men hvad jeg skal bruge det til ved jeg ikke, men det er da fantastisk at vide det - jeg vil bare gerne finde rundt på Sjælland og så Blåvand og så Tyskand, men sikken dog et stykke legetøj, der kan bruges til noget ... godt sagde en meget klog og dejlig borddame engang til mig, at når der bare er ledning i noget, så bliver mænd fjollet, og hun han da ret (jeg tror det ikke :lol: ) men jeg søger at stable míne alibier op i en stor stak, men det kniber godt nok, men glæde er da vel også en del af det (PS: jeg har siddet i bilen 1 time her til aften for at se lyset ændre sig fra dag til nat - flot - og så tastet mål til venner, som vi godtnok kender i forvejen, men vent bare - pludseligt har vi brug for den - før I aner det! :lol: