rundsav

Jeg er en klovn til at save, også med rundsav. Jeg har i flere lds/boligprogrammer set håndværkere benytte rundsav der sidder på en alu-skinne (op til 200 cm) som kan fastspændes og med nedsænkning af klingen (som på kap/geringssave) - hvis jeg fik en sådan så kunne jeg også lave et lige snit. Men der må være tale om specielle håndværker modeller for jeg har ikke set en sådan rundsav annonceret nogen steder.

Er der nogen der kender ovennævnte beskrevet rundsave? og de koster vel en mindre formue?

Erik
Jeg er en klovn til at save, også med rundsav. Jeg... Vis hele indlægget
22 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Min billige stiksav saver skævt og klingerne knækker. Jeg har kig på en AEG STEP X (800/1200), som ser mere styringsvenlig ud frem for de "store" (se billedet step 70).
Hvad kaldes den type stiksav? Den type findes vel også i de andre mærker (Festool har også begge type)?
Kan I anbefale Step X 800 typen fremfor den "store" model type fx Step 70?
Hvis jeg skal have en dyksav med skinne, bør man nok vælge samme mærke så man også kan bruge skinnen til stiksaven.

Erik
Trods min Festofanatisme, tror jeg at jeg ville købe Bosch´s håndværkermodel - GST 85P. Det er langt den mest udbredte blandt tømrere (tror det følger med svendebrevet..). Har selv en, den kører upåklageligt, er stærk, saver rimeligt lige og du kan mishandle den på det groveste. Den er til at betale - hvis du er hurtig har Carl-ras den på tilbud til en tusse + moms, men incl 100 klinger (har ikke interesser i Carl-ras, udover hyppige indkøbsture). Det er meget billigt.

Festos er dyre, meget dyre, men de saver også lidt bedre (lige) en Bosch´s. Mht. skinnesystemet. jeg savner det ikke til stiksaven (men ville ikke undvære det til dyksaven og overfræseren). Bruger stiksaven til at skære brædder og deslige over, ligeså snart det er større emner bruger jeg dyksaven eller den stationære rundsav- det er hurtigere og med garanti lige.

AEG, som i øvrigt er OK, er stadig hobbyværktøj. Deres professionelle afdeling hed tidligere Atlas Copco, men er nu solgt? og hedder Milwaukee. Min bror har haft en Atlas Copco stiksav - han var ikke begejstret, men det kan selvfølgelig have været en mandagsmodel.
Helt klart Step x 800 typen fremfor den anden klodsede med håndtag.

Hvad typen ellers betegnes som ved jeg ikke.

Mvh. Carsten
Bosch GST 85 PE (E er ekstra i.f.t. din model) koster andet steds 1895,- inkl. moms. Så 1248.75 er billigt - de 100 klinger koster 250,- hos Carl Ras så saven koster reelt 1000,- . De klinger jeg har er lige til at smide væk og jeg ville nok ellers have købt en pakke med 5 klinger til 75,-.
Så jeg tror jeg slår til!

Tak for tippet!

Erik
Det ekstra E står så vidt jeg erindrer for electronic- dvs. du kan regulere hastigheden. Jeg savner det ikke og har hørt, at det kan gå i stykker. Under alle omstændigheder ville jeg ikke betale 900 kr. for det..

Selvtak, det er en lille sejr, hver gang det lykkedes at få nogen til at købe kvalitetsværktøj i stedet for Black & Decker, Skil og deslige
Annonce
Har også Bosch GST 85 P, jeg har ikke givet en rød reje for den. Den gamle synes ikke jeg kunne bygge til uden at have sådan en, ligeledes med Makita rundsaven, nu hjalp det også at jeg fyldte rundt. :lol: :lol:

Men ellers et godt gedigent stykke værktøj :?:

Mvh. Carsten
Udlejer du din gamle? Min kone er ikke sponsorhumør mere og jeg har stadig store uindfriede værktøjsbehov: ny skruemaskine, langhulsboranordning til afretteren, kap/geringssav og vertikalfræser....
Har du en afretter :shock:
Hvad laver du, siden du har en afretter :?: Jeg synes der står Bureaukrat i din profil, hvem skal du ha' rettet af?

Min kone er heller ikke i sponsorhumør, og hun kan heller ikke fås til at indse nødvendigheden af div. værktøjsindkøb cry
Så er det godt med den gamle, og nej du, han lånes ikke ud, han er allerhøjst til udlejning på timebasis til en meget høj pris :lol: :lol:
Han har også maskinværksted med stationær rundsav, afretter og tykkelseshøvl, fræser, langhulsboremaskine og båndsav biggrin det er bare en skam han bor på Fyn, der er langt ned med et stykke træ, der skal høvles :lol: :lol:

Mvh. Carsten
Jeps - har en afretter/tykkelshøvl (bare en Electra-beckum 260 M, så det er ikke det vilde), men den er nu også udmærket. Den står i ødegården i Sverige sammen med den stationære rundsav. Bruger den til at lave møbler mv. Da enhver Jöhnsson med respekt for sig selv har et savværk er priserne på hårdt træ til at håndtere (5-10 sv. kr. meteren for 3"*3" egetræ..). Så med afretteren/tykkelseshøvlen er det bare med at komme i gang og få lavet nogle spiseborde etc til 100 kr. i materialer, og så føler man sig ikke som idiot, når man skal bruge et høvlet stykke fyrretræ, som trælasten kræver 25 kr. meteren for (det tager et par minutter og koster 3-4 kr at lave selv)

Bureaukrattitlen er god nok, men efter en uge med møder og notatskrivning, er det en fornøjelse at få brugt hoved og hænder noget andet - og nogle ville måske mene mere nyttigt...

Ak, hvem der havde familie med sådanne faciliteter.
Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis