Opvaskemaskine

Jeg søger et godt råd til en opvaskemaskine, der ikke vil pumpe ud mere. Det er en ældre billigmodel (Euromatic op43). Den tager vand ind, vasker og varmer fint, men nu vil den ikke pumpe vandet ud. Når den når til udpumpning standser programmet (har prøvet på forskellige programmer) og maskiner står og brummer svagt. Hverken til- eller afløbsslangen er i klemme. Jeg har haft slangerne af, og vandet løber fint ud af afløbsslangen ved tyngdekraftens hjælp alene - altså ingen prop i afløbet. Jeg har også haft pumpen ude, og den kører fint og lydefrit rundt når jeg sætter strøm direkte til den. At "håndklikke" et tak frem på programuret hjælper heller ikke.

Et godt råd modtages med glæde.
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Så er vi vel derhenne at problemet sidder i enten din programvælger eller evt i et relæ der styrer strømmen til pumpen..

Du vil sikkert kunne få en pris på en udskiftningsdel...

Men det er ikke sikkert det er økonomisk forsvarligt... At skifte delen.. kig på datablad og se også på strømforbrug vandforbrug osv...
Nye maskiner bruger mindre energi og mindre vand..

Husk at du bør kunne prutte prisen ned på en opvaskemaskine.. fx 30% er ikke uset...

MVH Njord
Tjah Njord du har jo nok ret. På Skousens hjemmeside har jeg fundet reservedelslisten for maskinen. 1200 slag for en ny pumpe lægger ligesom niveauet for hvor engageret man vil være i reparationen, når er ny af tilsvarende kvalitet kan fås for 3500 (før prutningen begynder) ;-)
Hej Lars ON :lol: :lol:
Hvorfor dog bruge så meget energi på en gammel maskine når du faktisk stårog har en for hver af dine arme den er tilmed billig i drift,og kan give mange positive ideer.

Altså din nye "maskine" hedder LARSONMATIC

V.h. Håndværkeren
Tak tak for de venlige bemærkninger. Opgaven er løst. Det viste sig, at det var en del af pakningen mellem "bundkarret" og slangen til "lænsepumpen" var kommet i pumpen. Ved første inspektion gled stumpen tilbage i slangen hvorfor den undved LDS'erens øje. Ved andet forsøg blev synderen spottet. Unipak i Vojens leverede en ny pakning for 30 kr (dertil forsendelsesomkostninger 65 kr uagtet frimærket kun kostede 6,5). Maskinen fungerer igen og armene kan blive ved kroppen fremfor at blive opløst i bajlen. Herligt.
ER Lars bare en ægte LDS'er??

Mvh. JørgenE
Jeg elsker den slags billige reparationer. Og logiske!

Delfinen
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis