Hobby svejsning

Jeg påtænker at anskaffe mig et svejseapparat. Jeg ved intet om at svejse, men har ladet mig fortælle, at co2 svejsning med tråd er at foretrække? Man kan købe små hobbysvejsere med en 'turbotråd' uden co2, men er de noget værd? Det jeg f.eks. vil bruge den til er svejsning af udstødning, småreparationer, etc.

Hvad kan de store svejseapparater som de små ikke kan? Er det tykkelsen af jernet der skal svejses det kommer an på, eller?

Er det bedre at købe en brugt co2-svejser?

Gode råd modtages med tak.
26 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej.

CO2 svejsning er sjovt og nemt.

Du skal ikke købe et svejseapparat, som bruger turbotråd, det fungerer på samme måde som elektrodesvejsere.

Vælg et apparat, som har MINIMUM 110-120 amp.
Jo flere amp. jo tykkere materiale kan du svejse i.

Migatronic er det bedste, men også det dyreste. Kan du finde sådan et billigt i den blå avis, er det klart at foretrække. Du skal så også tage stillig til om du har 380 volt til rådighed der hvor du skal svejses. Ellers skal du jo kigge efter en 220 volt svejser.
www.harald-nyborg.dk har nogle CO2 svejsere til ca. 2000 kr. de er kun på 80-90 amp. De har også nogen til ca. 3500 de er på 130 amp.

Med 80 amp. kan du svejse i jern op til ca. 2 mm. Med 130 amp. kan du svejse op til ca 5 mm.

Kig i den blå avis, og se om der er noget du kan bruge. Prøv den, og kan den svejse så køb den..

HUSK at det skal være en alu. flaske du køber, da der ikke er mange der genopfylder andre flasker.
CO2 genopfyldning af en 6 kg. alu. flaske koster ca 200 kr.

Det er som sagt virkelig nemt at svejse med CO2, og man kan virkelig lave mange ting.

Mvh
ThomasB

[Dette indlæg er blevet ændret i forhold til det oprindelige, af ThomasB (den 20-08-2002).]
Sikke noget vrøvl ThomasB.
"Det er nemt at svejse med Co2"
For nogle år siden splittede jeg en "liebhaverbil" ad for at restaurere den. Jeg havde et Co2 anlæg 380v med tråd og Co2 i flaske ikke aluminium.

Det gik dårligt i starten - jeg fandt ud af at øve mig på plader på skruebænken, men det var fandme svært at lave et perfekt svejsesøm. Prøvede og prøvede, og til sidst synes jeg, at jeg var god nok, selvom det kneb med at se igennem de altfor mørke glas i masken.

Så startede jeg på bilen. De grove dele var ikke noget problem - perfekt efter min mening, og så kom vi til de tynde plader, der som bekendt omgiver en bil. 1½ til 2mm sagerne.

Sikken noget lort - jeg måtte flere gange skære en halv møjsommeligt bukket del af en skærm af, og lave en ny, for igen at enten brænde igennem eller lægge en elendig søm.

Ikke overraskende lykkedes det til sidst, og da det var en liebhaverbil (min egen godt nok, men også for andre) blev alle udvendige svejsninger dryppet med tin og slebet helt plane, så de var perfekte - ret stort arbejde.

Hvem var bare stolt af sit arbejde, da det var færdigt!?

Så blev dyret kørt til maler, og da jeg hentede den nymalet sagde maleren: hvem fanden har sat ild til den vogn? Alt udvendig plade var jo blevet rynket!

Jeg kunne ikke se det, men det kunne han. Jeg havde brugt for meget tid på sømmen, så varmen havde trukket den tynde plade, så de måtte spartle hele vognen og slibe en masse.

Han var human med merprisen, som jeg ved var i orden, men min selvglæde over, at det kunne jeg bare fik et lille knæk.

Så nemt er det til tykke materialer - men jo tyndere jo mindre varme tåler de, og der kommer du så til svære, selvom man måske ikke lige kan se det.

Men bortset fra alt det jeg skrev, er det utroligt hvor meget man opdager man kan bruge et svejsanlæg til - selv i en alm. husholdning. Jeg havde en god ven, der var landmand. Han svejsede tråd på sin plov, for så kunne den holde nogle år længere. Jeg nok mere til en bolt der er knækket, en spade der er løs, min og mine venners biler, et beslag der er knækket osv..

Mvh. JørgenE

PS: Hvad svejser du Thomas - du er da ikke så meget til biler hvor jeg troede man brugte det mest?


Mvh. JørgenE
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Hej med jer,

tak for en god respons, det er altid rart at høre folks mening og erfaringer. Specielt kan jeg godt lide at høre om erfaringerne - gode som dårlige - det kan man mange gange nemmere forholde sig til.... alle har jo en mening ;-)

Tak for svarene, nu har jeg noget at arbejde videre med.
Jeg vil give ThomasB ret så langt at det er langt letere at svejse med en CO2 end en elektrode svejser. Og en elekrodesvejser har ikke de samme nuligheder for at svejse i plade dele på en bil. Den egner sig kun til "grovere" materiale fra 1,5 mm og op. Her er det også en masse øvelse der gør mesteren og på samme måde er det øvelsen der giver det bedste resultat med CO2 svejseren.

Husk blot på at du ikke kan svejse i træk med en CO2 svejser da beskyttelses gasserne så forsvinder inden svejsesømmen er klar til dette. Derfor kan du praktisk talt ikke svejse udendørs med eb CO2 maskine men her er en elektrode svejser helt fin. Eller evt en turbo tråd.

Venligst Njord

MVH Njord
Hej Njord,

hvad betyder at svejse i "træh"?

Er der nogle retningslinier for, hvordan man indstiller svejseren? Så vidt jeg husker er der to ting man kan stille på, vist nok ampere og co2..... eller skal man prøve sig frem?

Er der nogle steder man kan læse lidt om det at svejse? Jeg har prøvet det nogle få gange, men der fik jeg kun pistolen i hånden uden selv at gøre noget....

Mvh. Jan.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce
Se nu er vi endelig igang med et emne som jeg har forstand på! biggrin

Der er her i debatten fremkommet både rigtige og forkerte påstande,
så lad os lige rydde op... 8)

Et elektrodesvejseværk egner sig kun til materialetykkelser fra 3 mm og op.

Et CO2 værk på 110-150 ampere egner sig bedst til mat. tykkelser fra 0.6 til 6 mm.

Et svejseværk med turbotråd egner sig bedst til mat. tykkelser fra 0.6 til 3 mm.

Jan: Jo større svejseværk, (læs: jo flere ampere) jo kraftigere materiale kan du svejse i.
Desuden er der et begreb der hedder intermitens som angiver hvor tid lang tids konstant svejsning et værk kan tåle i forhold til en given belastning. Her kan man også som tommelfingerregel sige jo større
svejseværk, jo højere intermitens.

Til hjemmehyggebrug vil jeg klart anbefale et værk med turbotråd.
Skal du svejse meget bil så gør som Thomas siger og køb et brugt migatronic, du kan altid få reservedele til dem hvis det bliver nødvendigt.

Når du indstiller et trådsvejseværk indstiller du først strømstyrken, og justerer herefter på trådhastigheden, på % knappen. Når det lyder som svigermor i telefonen er indstillingen korrekt! (sådan en lidt skrattende lyd) biggrin


Thomas: Jeg har arbejdet som svejser i 12 år... jeg har sku' aldrig set en alu-flaske til CO2! :wink:

JørgenE: Det lyder som om du har fuldsvejst din bil. Hvis det er tilfældet
er det ikke så underligt at den blev rynket. Normalt punktsvejser man på de flader der er synlige, af samme årsag. 2-3 cm mellem klatterne, så sker der ikke noget, men det skal dog nævnes at så tynd plade som biler er lavet af, er på ingen måde nemt at svejse i, og slet ikke for en begynder.
Og du har ret, man kan bruge et svejseværk til utrolig mange ting.

Venlig hilsen

SvejseYams biggrin

Mus fjærter ikke som hest, uden at røv revne...
Hej SvejseYams.

Ja - der er problemet, for det kunne jo ikke blive godt nok, så jeg fuldsvejsede det... man lærer hele livet.

Mvh. JørgenE
Hej Yams m.fl.

Er kommet dertil, hvor jeg må opgive mit elskede træ. Visse konstruktioner skal der svejseværk til. Findes der en god lærebog om svejsning? Evt. hvor man kan få lidt hints til bearbejdning af metal. Jeg har fundet en god instruktør, der nok skal lære mig de grundlæggende praktiske øvelser, men jeg elsker teori......

(har støbt et betonbord til terrassen, men fruen kunne ikke lide det påtænkte understel i træ......EKSTREM DÅRLIG PLANLÆGNING)

Mvh.

Jan R.
Jørgen E:

Ja... man lærer hele livet... første gang jeg sku' svejse bil - bunden i varerummet på en kassevogn - endte det at naboen måtte redde mig med sin pulverslukker da tectylen under biler stod i høje flammer...

Jan R:

Jeg kender ikke til nogen "grundbog" indenfor metalbearbejdning
Jeg tror du skal satse på din instruktør, for svejsning kan efter
min mening kun læres ved praktisk arbejde. Der findes dog
kompendier (bruges ved grundkurser) som beskriver principperne
i de forskellige former for svejsning der er. Jeg kan i den forbindelse tilføje at hjemmehyggesvejsning med co2 hører under den del af teorien
som hedder MAG svejsning.

Venligst SvejseYams

Mus fjærter ikke som hest, uden at røv revne...
Der findes en del her: (men det er godt nok på udenlandsk)

http://www.sk-hameln.de/st0.htm

Jeg husker også at have set en hollandsk side, der fortalte meget grundigt om specielt tyndpladesvejsning, inkl. gode illustrationer.
Finder ikke lige linket.

Her var det:

http://www.rustbuster.nl/Contents.html

og så den seriøse:

http://www.machinist.org/army_welding/


Men iøvrigt er der noget om, at det læres ved praktik.
I mit tilfælde købte jeg en gammel bil, en svejser og en kvadratmeter stålplade.
Senere har jeg godt nok gennemgået autoriserede svejsekurser i forbindelse med min uddannelse, men det grundlæggende kunne jeg så i forvejen.

Hans

Er det godt?
Eller er det bare godt nok?
Der er yderligere 16 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også