Hadeukrudt - hvad er din kandidat?

Efter - endnu - en dag med mekanisk bekæmpelse (læs: sidde på sine knæ og pille) af agerpadderokke, trænger jeg voldsomt til opmuntring.

Jeg tænkte derfor; jeg er ikke alene.

Fortæl mig om det ukrudt, du slås med - og gerne hvilke våben, du bruger i kampen.

Det er blevet mig fortalt, at agerpadderokken hører til en af de ældste planter i DK og måske skulle jeg være glad og stolt... Sådan forholder det sig nu ikke :evil:
Min teori er, at når alt andet på jorden er udslettet vil der være to arter tilbage; kakelakker og...agerpadderokker! :wink:

Men tag imod min opfordring og lad os gøre kampen mod ukrudt lidt sjovere :!:

Badusen

Smilet fra en Samojed gør hver dag til noget særligt
28 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvad med tisler...
De er trælse at bekæmpe i en relativt ny plæne...
Men med en stikkejer går det og der bliver langt færre år for år..
Så på med handsken og stik dem dybt når de er spæde og hiv den op med så meget af pæleroden det er muligt...

Paderokken har vi dog ikke stiftet bekendtskab med...

Og så er der tilsyneladende ikke ret mange "dræbersnegle" i år...

MVH Njord
Tillykke Njord! Du ville heller ikke ønske at have padderokker på din grund!

Når jeg sidder og tænker over det, var jeg vældig glad for padderokker som barn... De ligner jo små juletræer (eller bare grantræer) og er indgået i mange gode lege... sådan er der jo så meget, der ændrer sig :?

Tidsler finder jeg knapt så irriterende, da de er til at fjerne. Padderokker har et avanceret rodnet - LANGT ned i jorden - og jeg har endnu ikke mødt nogen, der har den gode løsning... Når man forsøger at hive planten op, knækker den blot og laver et nyt skud og jeg ønsker ikke at afdække hele grunden med sort plastic i 3 år for at komme den til livs.

Personligt bruger jeg ikke gift i haven, men har fået at vide at Round-Up heller ikke har effekt på dem.

Tidslerne skal du nok slippe af med - med dit værktøj og lidt tålmodighed :wink:

Hvad angår dræbersnegle, har jeg (7-9-13) ikke oplevet dem endnu. Jeg har dog en generel frygt for snegle, da de er et vigtigt led i kæden af formeringen af de hjerte-/lungeorm som angriber hunde (og ræve).

Det er desværre et stort problem i det område, hvor jeg arbejder (på en dyreklinik).

Hilsener

Badusen

Smilet fra en Samojed gør hver dag til noget særligt
Hej Badusen.
Mine værste er vist skvalderkål, men jeg er ved at lære at elske det ukrudt, for jeg har marker til to sider og en nabo som ALDRIG er i haven til den tredie side.
Græsplænen hos naboen er ikke græs men........har du gættet det?
Min plæne er fuld af mælkebøtter og dem kan jeg heller ikke komme af med for de er der lige så hurtigt igen fra markerne omkring mig.
Istedet for at ærgre mig over det finder jeg så det positive og det er den skønne udsigt og dejlige natur og selvfølgelig min egen have, som jeg altid nyder.
Så ingen panisk bekæmpelse her hos mig--det er spild af gode kræfter.

Sniffer  
Jeg har et par yndlings-aversioner:

Paderokker (selvom de egentligt er ganske dekorative)
Skvalderkål (spis dit ukrudt!)
Snerler (rødderne er simpelthen for sejlivede!)
Mælkebøtter (som også er flotte, men har det med at tage overhånd)
Burresnerre (egentligt nemt og harmløst, men alligevel).

Men nogle dyrker mælkebøtter som afgrøde, og skvalderkål (ganske
vidst den brogede) kan købes på planteskoler....

Jeg bruger også den mekaniske metode (greb og lugejern), så det
går fremad.

/Jakob
Det er sørgeligt, men jeg aner faktisk ikke, hvad mit hadeukrudt hedder :oops: Mellemgrønne blade, et på hver stængel som i form minder lidt om en musling til at starte med og kan vel blive på størrelse med en pænt stor håndflade. Den blomstrer også, med noget der til sammenligning minder om en marguerit - blomsten er lyslilla og på størrelse med en 5-krone. Ganske yndig, men ikke til at trække op - så det er frem med greben hver gang :x

Faldt iøvrigt over dette om kakaoflis som ukrudtbekæmpelse:

http://www.berlingske.dk/kobenhavn/artikel:aid=451038/
Tjaa, jeg havde/ jeg har en plante i bunden af min af, som jeg egentlig synes var et vældigt fint bunddække, indtil for et par år siden holdt jeg vældig af den, men så :shock: fik jeg at vide at det er SKVALDERKÅL.
Den er der endnu, den bliver holdt nede med plæneklipperen, når jeg ellers slår græs på "engen" :lol: Selv mælkebøtterne i plænen får lov at stå. Men den snart 1 m høje tidsel ud mod vejen i min indkørsel har jeg fået ordre på af højere instans at fjerne, så jeg hader tidsler... :lol: :lol:

Mvh. Carsten
Bjørneklo!
Men også snerle og kvikgræs er slemme.
Zephrine.... det er sgu snerle du taler om... vi har noget til fælles.

Skvalderkål er ikke så slemt, det kan man da i det mindste spise.
Ligeså mælkebøtte.... de er kønne og kaniner og høns kan lide dem.
Snerler kan kun Herse convolvuli lide.... og dem finder man ikke ret tit.
Bjørneklo er ONDE!

Delfinen
Hej

Jeg har kæmpet med snerler i en stensætning i 5 år og har fået bugt med det ved at trække det op så snart jeg så noget samtidig plantede jeg noget blå bunddækken og har ikke mere det problem.

De padderokker i snakker om, vidste jeg ikke hvad var, førend jeg nåede til beskrivelsen " de ligner et juletræ". Se dem har jeg ozz. Jeg blev fortalt at de vokser i jord der mangler kalk, især imellem og lige ved siden af fliser. Bekæmper dem med plænerens i sprøjtepistol. Det virker.

Mælkebøtterne i min græsplæne og ved fliserne får hver især 2 dråber benzin lige ned i samlingen af bladene. Ram ikke græsplænen. Det virker ganske fint og efter 3-5 dage er der kun et hul i jorden der hvor der tidligere var en rod.
Det kan ikke være mere skadeligt end at bruge diverse gifte.

Jeg vil gerne have en opskrift på en bekæmpelse af snerler i græsplænen, der virker mit plænerens ikke.
Jeg vil også gerne have en opskrift på bekæmpelse af en hekse ring med en masse små paddehætter/champignions i.

Edit: glemte at nævne mit hadeukrudt. Svigermor, hun forgår squ aldrig.

Hilsen
Bindestreg1

------------------------------
Bindestreg1
------------------------------

Citat fra Jensen

Bjørneklo!
Men også snerle og kvikgræs er slemme.
Zephrine.... det er sgu snerle du taler om... vi har noget til fælles.

Skvalderkål er ikke så slemt, det kan man da i det mindste spise.
Ligeså mælkebøtte.... de er kønne og kaniner og høns kan lide dem.
Snerler kan kun Herse convolvuli lide.... og dem finder man ikke ret tit.
Bjørneklo er ONDE!


Nja Jensen... En snerle er det nu ikke - snerleblomsten ligner ikke en marguerite.

Jeg må se at få fundet ud af det nye digi, så jeg kan lægge et foto på min hjemmeside af min plageånd, som let når min højde samt en anden som ser anderledes ud, men plager mig på samme måde. Har de først fat, så... (åh hvor jeg hader dem)

Men du har ret i, at vi har snerlen tilfælles. I grunden er den en yndig og effektiv bunddækker, men bare ikke blandt mine stedmoder, jordbær eller i drivhuset, hvor den stortrives og holder mig til ilden. Den er ret stædig og evner faktisk at lave huller i kapillærkasser cry Men mine buskede blommetomater, som er plantet direkte i jorden kan den ikke udkonkurrere (endnu) tongue
Der er yderligere 18 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis