Bøjning af PEX til gulvvarme - Hvilken bøjning kan de tåle ?

Jeg skal til at lægge gulvvarme og har fræst riller i et betongulv med ca. 20-25 cm mellemrum og har flg. spørgsmål:

* Hvor skarpt kan jeg bøje 20 mmPEX med iltspærre :?:

* Hvis slangen bliver lidt flad under formning, vil den så på sigt klappe sammen :?: Eller er den støttet af den omkringliggende beton :?:

* Kan jeg varme et PEXrør op for at få en bedre bøjning :?: Evt. til hvilken temperatur :?: Der står max 90 grader på slangen.

* Findes der værktøjer til at "forbøje" et PEXrør :?:

Da disse emner aldrig er drøftet på LDS, så er det vel på tide - Kommentarer fra erfarne PEXrørliggere værdsættes :idea:

Tak
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej

Du skal nok ikke overskride en radius på mindre end 20 cm.
Jeg har lavet meget gulvvarme med pexrør og fordi de bliver lidt flade under bøjningen sker der ikke noget ved et. Det bliver de også når man anvender de dertil fremstillede bukkefix.
Om du kan varme det op med bedre resultat har jeg ikke erfaringer med så det vil jeg overlade til andre om at svare på. Men måske kom slangen i 70 grader vand i et par minutter ???? :?
Det med værktøj til forbukning findes nok, men har aldrig hørt nogen har brugt det.
Hvordan har du tænkt dig at lægge rørene i de riller du snakker om???
Har du skåret så dybt at de ligger ca 1/3 af betontykkelsen nede????


Hilsen Kewin, Svendborg.

Husk:
Assumptions is the mother of all fuck ups !!!
Hej!!

Hvis du bruger 20mm Pex skal center afstanden være 30 cm, den diameter kan de sagtens tåle, HVIS DET ER EN GOD KVALITET. Man skal være forsigtig med at købe for billigt, specielt "byggemarked Pex" har tendens til at knække i bukkene. Jeg vil anbefale Wawin Tigris fra www.lavprisvvs.dk, prisen er fornuftig og kvaliteten er iorden.
Hej igen!!

Du kan godt varme pex op og forme det, du skal bruge en blæselampe, når Pex'en er gennemsigtigt kan den formes, derefter lader du den køle ned mens den sidder fastholdt i faconen.
Hej Kewin og Smeden,

Tak for jeres indlæg. Jeg har fjernet 5-6 cm beton og så skåret riller i det nedenunder liggende lag. D.v.s. at rørerne ligger ca. 7-9 cm nede når gulvet igen er støbt. Rillerne er skåret med 20-25 cm afstand så jeg ligger dem ned i rillerne og støber derefter rillerne til igen.

På den måde, så er det lettere at styre støbingen af de 5 øverste cm bagefter, når rørerne allerede er fikseret i rillerne.

Jeg prøver at varme et stykke rør op og lave en form inden jeg går igang med at gøre det på gulvvarmerøret. Spændende at se hvordan røret reagerer.

Tak igen
Hej Rodehouse. Jeg syntes det er en dårlig ide at bruge blæselampe til at opvarme PEX rør med. PEX rør er forsynet med noget der hedder iltbarriere, og den må ikke ødelægges. Det er der store chanser for at gøre hvis du bruger blæselampe. Kom hellere noget varmt vand på slangen. Det kan tåle helt op til 90 gr. På alle PEX rør står bøjningsgraden trykt på røret. Den er typisk rørets diam. x 10.
God fornøjelse med projektet biggrin
Bjørn
Hej

Godt der er nogle som er vågne, jeg havde glemt alt om iltbarriere, men stadigvæk, hvis man vil forme Pex skal det opvarmes til 135 gr celsius.

Men det er højst sandsynligt ikke nødvendigt, hvis kvaliteten af Pex'en ellers er iorden
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis