Annesofie på 6½ kom glad travende hjem fra skolebus..."MOR, JEG HAR NOGET TIL DIG". I hånden krammende hun en buket af de yndigste, hvide stjerneformede blomster iklædt fugtig køkkenrulle og plastpose. "Vi har været i skoven og plukke blomster idag!"
Glad satte jeg dem i vase og bemærkede en løglugt...
Senere kørte vi ind til børnehaven og hentede Viktoria, som også havde været i skoven og... Pludselig begyndte noget at dæmre, og jeg spurgte i børnehaven, om det var Ramsløg. Det var det.
Ramsløg har jeg tidligere kun hørt om - bl.a. at de findes i stort tal i Døndalen her på Bornholm.
Vi vendte så hjem med endnu en yndig buket - og lugten, der væltede imod mig på vej ind var ret så kraftig af løg (nærmest ubehagelig). Så nu står der et par yndige buketter ude på mit lille runde bord - i gården :lol:
Og her er lidt om Ramsløg i haven:
http://www.havenyt.dk/aaret_rundt/5.html