Olie vs. lak på fyrretræsgulv - hvem vinder?

Efterhånden er vi nået dertil med renoveringen af 1. salen, at fyrretræsgulvet som de seneste måneder har været gemt væk under afdækningspapir, skal frem i lyset.

Vi havde egentlig besluttet os for at give det en gang hvidpigmenteret gulvolie, men nu er vi kommet på andre tanker, efter at have hørt blandt andet :

- det er ikke til at holde
- det bliver grimt i længden


Kan vi regne med det?

Egentlig er vi ligeglade med om vi skal give olie eller en hvidpigmenteret lak, for det må være resultatet som tæller, og det vi ønsker er et gulv som forbliver lyst med et hvidt skær og som er nemt at holde med støvsugning og gulvvask.

Hvad skal vi vælge, lad mig endelig høre jeres erfaringer.

Tak.

Lars

-------------------------
3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej

Hvis du vælger en hvid lak, skal den efterlakeres, med 2 gange klar lak.
hvis du ønsker et hvidolieret gulv, skal olien påføres med maskine.
En lak slides igennem før eller siden, kan give et plasticudseende overflade, og skal slibes før genlakering.
Et oliebehandlet gulv, giver et mere naturligt udseende og kan partielrepareres, det kan du ikke med lak.
Det betyder at hvis du har nogle gangarealer, entre, køkken, trapper, kan du når de bliver slidt, tage en klud og påføre olie, hvor det er slidt af, modsat lak, hvor er du nødt til at slibe hele overfladen, og starte forfra.
Du kan få en hvid gulvolie med 55% tørstof, lavet på koldpresset linolie, den er suveræn, + 8 timer efter, kan du tage gulvet i brug, uden det tager skade, modsat de konventionelle gulvolier, faxe, trip trap o.s.v. der må gulvet ikke blive vådt eller beskidt den første uge.
Jeg har en hel del kunder som efterhånden skamroser dette produk.
Prøv www.skovfryd.dk, og find evt. en forhandler, eller ring til fabrikken og hør om dette produkt.

Colormann

Jeg har kun positive erfaringer med olie, " hvor kunderne har fået den rigtige vejledning" med hensyn til påføring.
Vi har haft hvid olie på vores fyrretræsgulv i ca. 4 år, og kan ikke genkende de ulemper, du nævner. Snarere tværtimod; Som Colormann skriver kan du "klatoliere" de steder, hvor gulvet slides meget. Desuden synes jeg, olie give en pænere overflade, men det er jo en smagssag.

Vores gulv er ikke blevet grimt med tiden, men vi havde desværre ikke gjort forarbejdet godt nok under afslibningen, så vi har nogle markant lysere "skrub" i overgangen fra kanterne - om det var blevet det samme med lak ved jeg ikke, men det vil jeg tro.

Mvh
Thomas

Hvis bare alt GDS var som LEGO...
Olie det bliver - sådan er det.

Tak for input.

Lars

-------------------------
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis