Trægulv til altan?

Hej

Vi overtager lejlighed den 1.7., og i den forbindelse er vi så heldige at få altan - noget jeg altid har drømt om. Altanen er, som lejligheden, lidt forsømt, og vi drømmer om at lægge trægulv derude. Er der nogen af jer, der ved, hvordan det kan lade sig gøre, når der fortsat skal være afløb fra altanen. Det skal vel være en slags trærist, der lægges.


Cecilie
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Køb nogle trykimprægnerede lægter og læg trykimprægneret ovenpå (brug rustfrie skruer). Sav dem så du kan tage dem om feltvis, så du kan gøre rent nedenunder for der kommer en masse snavs under dem. Afløbet er ikke noget problem, vandet skal nok selv finde vej, og med trykimprægneret + rustfri skruer har du noget der holder de næste 20 år, og som dagligt giver en oplevelse af, at man har gjort det rigtigt.

Husk at bruge waterpasset så det bliver lige. Du kan sagtens bruge plastickiler, der holder i evighed - det er nemt og holder gulvets tid ud. Men brug lidt kræfter på at få det lige - du får det syvfold tilbage.

Mvh. JørgenE
Jeg skal måske lige nævne, at vi i dag har fået lagt nyt gulv i køkkenet + loft, og køkkenet kommer på torsdag.

Da jeg jo har leddegigt kan jeg ikke selv andet end gå til hånde, men vores supertømrer, som også har lagt 70 m2 stue perfekt fik lige en disputs med lærlingen der var med, og som var ovenud dygtig.

Der var 1 mm. på højden, og lærlingen sagde som jeg nok også ville have gjort - den ligger bare.

Nej, nej - når jeg lægger gulv er der ikke 1 mm. - det skal være lige, og så måtte de tage en sten af strøene, for det var netop 2 sten der gav den ene mm. Så en af og så en masse arbejde for at få en sten + opklodsning til at blive 2 sten minus 1 mm.

Se det er en håndværker jeg nyder, og selvfølgeligt er det også derfor jeg har været syg efter at få ham igen, for han er en så værdig repræsentant for alle de dygtige håndværkere uanset hvad der siges på siden, så man smiler når man lægger sig til at sove - for her var kunsteren, der magtede det han havde lært sig, og hvor vi LDS'ere nok for nogles vedkommende kommer til kort, og det gør ikke noget, men bare det at vide at der findes så dejlige håndværkere også i dag er skønt. Og jeg lover lærlingen bliver ligeså god, for han lyttede og lærte.

En samling mellem 2 strøer, selvom der kun er vistnok 60 imellem kræver en lægte der som alt andet bliver limet og skruet til pladeenderne - det andet er da noget lort, som han sagde.

Som den der skal nyde det, lyttede jeg til deres samtale, og blev bekræftet i, at han er en vidunderlig håndværker, og lærlingen lyttede fordi han vidste at han var god, og hans valg af elektriker var ligeså dejligt, selvom det kostede lidt mere, for hvis ikke alt blev lavet med jord, når det var en ny installation, så var han gået - stor respekt fra min side, og en jeg ser op til.

Sååå spørg ikke lige mig de næste 2 år om hvad jeg synes om håndværker. For at fuldende fik vi en VVS'er ud på 2 timer da vi opdagede at en Balofix var knækket og det var nu vi skulle lukke - ret flot.

Det skal lige siges at alle håndværkere er fra Sjælland :lol:

Mvh. JørgenE
Hej Jørgen

Mange tak for svaret - det lyder som en løsning, vi godt kunne bruge. Er der noget træ, der er at foretrække frem for andet (jeg tænker på slidstyrke og modstand mod vejret)?

Lyder godt med din håndværker - bare alle håndværkere arbejde lige omhyggeligt.
Hej..

Ikke for at kaste malurt i bægeret MEN..
Hvad er der galt med den altan du har ?? er det kun kosmetiske skader/mangler ??
Eller er der nogle fundamentale fejl og mangler ??

Hvis det bare er kosmetiske ting er det helt OK at lægge noget træ på som gulv. Men er der tale om at fx jernet i en betion altan ruster pga revner i betonnen så vandet siver ned... SÅ er det langt bedre at få repareret med det samme skaden vil kun blive større og det vil være dyrere at reparere senere.

Det er intet i vejen for at anvende tryk impr. træ til altanen, Truk impr. terassebrædder fåes til rimelige penge. Kig dig godt for og vælg nogle rette planker der ikke vrider. Så er det ingen sag at korte dem op og skrue dem fast på nogle strøer.
Rustfaste skruer i kvalkiteten A2 ( rimelig pris ) er ok med mindre du bor lige ud til vandet, så er kvaliteten A4 (Syrefaste/søvandsbestandige - meget dyre )nok nødvendig for at undgå rust.



Men ellers et stort tillykke md din nye altan.

MVH Njord
Hej Njord


Der er intet i vejen med altanen - faktisk er den nyrenoveret i sin konstruktion. Men den er ikke særlig køn; der ligger en gammel rest tæppe på derude nu og så "vokser" der colaflasker og gamle sko! Så når vi overtager lejligheden og gerne vil lægge trægulv er det udelukkende kosmetik. Vi vil meget gerne have en altan, der er en nydelse at se og sidde på.

Men det var fint, at du spurgte smile

Oplysningerne og skruerne er jeg glad for. Jeg har et tillægsspørgsmål til dem: vi kommer til at bo på Nørrebro i København - det vil sige ikke ud til vandet, men tilgengæld et sted med ret meget bilos mm i luften. Har det nogen virkning (du skriver at de er syrebestandige).

Tak for hjælpen.
Cecilie
Annonce
Til den brug du har vil jeg klart mene at en helt almindelig kvalitet i rustfri er OK altså en A2 kvalitet.
Det er også den der er almindelig gængs i bygge markeder osv.
Den bedre A4 finder du oftest i bådudstyrsforretninger, men her har ve ofte også A2.

MVH Njord
Jeg fik først rigtig meget fornøjelse af min altan, da jeg fik træ at gå på. Det er lækkert, men ødelæg det ikke ved at vælge trykimprægneret! Det er træ der reelt ikke kan bruges til ret meget, og det duer afgjort ikke til noget hvor det skulle være en fornøjelse at gå barfodet. Det kan give nogle morderiske lange splinter med modhager, så det kan gøre nas at få fjernet en der næsten usynlig. Mit valg for tre år siden var alm. 40x40 cm. fyrretræsfliser der i løbet af sommeren bliver sovset godt til med ren linolie, tilsat en flaske Atamon, og skulle jeg gøre det om, ville jeg se efter fliser af lærketræ.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis