Køb ekstra sommergulerødder nu...

I min tid som haveejer har jeg hørt næsten lige så mange skrækhistorier om den svære kunst at dyrke gulerødder som jeg som barn har hørt spøgelseshistorier :lol:

Hvorom alting er, så fik min ældste datter mig alligevel overtalt til at gøre forsøget sidste år. Det blev en kæmpe succes (jeg ved ikke rigtig, hvad jeg "gjorde galt"). Pigerne trak den ene rod efter den anden op, som blev skyllet lidt og fortæret med toppen som håndtag. Jeg så ikke skyggen af orm i mine gulerødder.

Inde i juli stødte jeg på en påstand om, at man kunne nå at så 2. omgang gulerødder. Jeg sendte gemalen i havencenteret :wink: , hvor de måbede... De havde ikke flere gulerodsfrø og det var da også alt for sent at så dem!

Det passer ikke! Vi fik støvet frøene op og jeg gjorde forsøget - og det virkede.

Så jeg har i år købt to poser frø. Den ene er i glimrende vækst allerede derude (sået for en måned siden). Men jeg vil ikke vente til juli med den anden, for så bliver der for stort et tomrum imellem, at de er spiseklare. Så når min tidlige salat er væk om en måneds tid, så bliver andet hold gulerødder sået.
0 svar
 Følg tråden
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis