For et år siden skulle jeg huhejvildedyr have et espalier til hver af mine 2 busk-/klatreroser. De skulle klatre op ad murværk mellem vinduer, hvorunder der var blomsterkasser.
Gode råd var dyre, synes jeg nok. De espalier, jeg kunne støve op lokalt passede ikke rigtig til min forestilling - og kostede mere, end jeg syntes de var værd. Så fantasien blev sat i sving :idea: .
Jeg endte med grønt have hegn - det der plastovertrukne trådhegn. Fastgjorde det foroven i holderne til blomsterkasserne, så det lavede en bue ud fra muren. Og trak længden ned til jorden og klippede af, så det også buede lidt ind forneden.
Så måtte det gøre det ud for midlertidigt espalier. Men eh det ser faktisk stadig godt ud :shock: og er endnu ikke trukket nævneværdigt ud af facon. Så jeg snupper endnu en sæson med det - og giver hermed ideen videre.