Her i weekenden, altså den der har været, fik jeg årets første tur på MC.
Hvilken nydelse at gennemgå startritualet på den gamle bus, som selvfølgelig sprang igang som nyvågnet af vinterdvalen, nå måske ikke, for min far havde haft fat i ørerne på den, det jo også hans, men det glemmer man så let, når man suser derud af en let kølig aften, hvor solen er ved at gå ned.
Ja jeg kunne også godt huske at køre den vidunderlige maskine, som også er påmonteret støttehjul til højre, gassen af hen mod højresvinget, også vride øret, så man kan komme uden om kassen ved siden af, og modsat procedure til venstre, SKØØNT.
Man mærker man lever når bussen kører.
Mvh. Carsten