Byg et legehus i træet. Hvordan befæstiger jeg bedst ?

Kære LDS'ere,

Jeg skal til at bygge et legehus på en 3-4 meter høj træstub/stamme som jeg lod stå da jeg fældede et træ sidste år. Jeg påtænker at lade stammen gå op gennem huset men i den ene side, for at få et rimeligt gulvareal i huset. Huset skal være rundt med tag af 16 mm vandfaste gulvplader og pap på.

Er der nogen der har et godt råd om hvordan huset befæstiges på stammen. Jeg vil godt undgå at have stivere under gulvet og ind til stammen. Måske skal der en stolpe ned i jorden som undrstøtning i det fjerne hjørne af huset p.g.a. den store momentbelastning.

Er der nogen der har ideer til befæstigelsen af stolper på siden af en stamme :roll:
Tak - Claus
8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Altså, hvis alternativet til skråstivere fra bunden og ind til stammen er en stolpe i det fjerneste hjørne, så ville jeg vælge skråstiverne, det andet vil efter min mening ikke komme til at se godt ud + du sandsynligvis også skal uden om den med plæneklipperen, det undgåes med skråstiverne, som jeg forøvrigt også mener giver en bedre og pænere konstruktion.

Bolt træ på siden af stammen med gennemgående gevindstænger og bulldogskiver mellem konstruktion og stamme.
Eller fastgør dem på spejdervis med reb, og sur det godt til.

Mvh. Carsten
Hej Claus.

Gør nu ikke samme fejl som min tidligere partner.

Hans søn ønskede at bygge en sæbekassebil, og det lavede faren så alene når han kom hjem fra arbejde uden at lade drengen være med. For det havde han jo ikke forstand på.

Faren kunne så ikke forstå da bilen var færdig, at knægten kun prøvede den et par gange og så mistede interessen.

Det er det at bygge sammen og se det blive til noget man kan bruge, der er ideen også i huset - ikke så meget at det kommer til at stå der til sidst - for man kan jo bare sidde der nogle gange og så er det det (dansk er dejligt).

Mvh. JørgenE
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Frit tænkt fra leveren...... hvad med at skære indhak i stammen, som passer til fx. 2x4" på højkant. Forstået sådan, at der sættes to parallelt med hinanden på hver sin side af stammen (indhugget i stammen), dernæst to tværgående lige over de første. Det kan så samles i krydsene med spærbeslag.
De to nederste skal ved nærmere eftertanke nok være 3x6 for at give styrke nok.

Jeg ved ikke om ovenstående gav mening - hvis ikke vil jeg gerne prøve at uddybe med en tegning.

Mvh.

Jan R.
ÅH ja, lad os se en tegning, den konstruktion vil jeg måske også benytte mig af .

Husk: Én negativ bemærkning kan kun opvejes med 3 positive !
Hej selv om det er lang tid siden jeg lavede dette indlæg - Sommerferie mm !

Jeg har faktisk selv tænkt tanken med at skære indhak i begge sider som en kant til anlæg af tømmeret. Derefter skal der lægges gulv og skæres rund (med stammen op i midten af gulvet). Ovenpå stammen skal der ligeledes laves et rundt tag med en hældning til den ene side som fald, så vandet løber af.

Til sidst forbindes gulv og tag med lodrette brædder. Dette giver et rundt legehus som "smyger" sig om stammen. Hvis I kender Arne Jacobsens livreddertårne fra Bellevue stranden, så kommer det til at ligne disse.

Nu mangler der bare tiden da en badeværelsesrenovering sneg sig ind - Efteråret ? Måske ?
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce
Hvordan kan en badeværelsesrenovering komme snigende :?:

Det er da sådan noget, som kommer væltende med bulder og brag, da det plejer at kunne være et meget omfattende projekt.

Pas nu på ungerne ikke bliver så store, at de ikke gider det når du er færdig :lol:

Mvh. Carsten
En snigende badeværelsesrenovering - eller renovering/maling af stuen/nyt køkken etc. starter som følgende:

"Skat, vandhanen drypper" - hvorefter du tror man bare skal skifte en pakning........

eller

"jeg tror, jeg vil flytte lidt om" - hvilket naturligvis ikke blot indebærer møbler, men vægge, værelser etc..... - eller måske "bare" at flytte navneskiltet til et andet hus......

Vi stakkels naive mænd fatter det simpelthen ikke, før vi står i det smile :wink: smile smile :wink:

(skulle nogen være i tvivl, er dette ikke mandschauvinistisk ment - bare en ironisk konstatering af den dejlige forskellighed q&m imellem)

Mvh.

Jan R.
Nå sådan, jamen så er jeg jo heldig, for jeg har fået min kone lært til, at tingene skal siges lige ud, altså eksempelvis: "Skat jeg kunne godt tænke mig at få malet i stuen, pause, kunne vi så ikke få gjort noget ved væggene i samme ombæring og måske gulvet?"

Der kan I se, det kommer ikke snigende, men væltende, i hvertfald hjemme hos mig.

Skulle nogen være tvivl om hvad jeg så svarer, så lyder det nogenlunde som følger: "Det kan vi da godt, men det bliver ikke nu, jeg skal være færdig med tilbygningen først, og så skal jeg have en pause, pause, hvis du gerne vil ha' malet, kan du jo bare gå i gang!" :lol:

@Rodehouse - Efter indhak i stamme, så bjælker på med gevindstænger, bulldogskiver, firkantskiver og møtrikker. Skønnet dimension M12.

Mvh. Carsten
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også