dampspærre igen igen...

Hej Alle!

Jeg har læst meget om brugen af dampspærre, bl.a. her på lds.dk men er alligevel lidt i tvivl.
jeg renoverer mit sommerhus som står på sokkelsten. Jeg har bestemt mig for at sætte dampspærre op, selvom mange siger det ikke er nødvendigt. grunden til det, er at jeg regner med at holde huset frostfrit hele året. anyway jeg har sat dampspærre op i loftet, og er nu gået i gang med gulv og vægge. Her kommer mit spørgsmål..
Behøver jeg at lægge dampspærre i gulvet?? dampspærren skal jo forhindre fugt i at komme indefra og ud i trækonstruktionen, og da der jo selvfølgelig ikke er træbeklædning under gulvet er der vel ikke noget som kan tage skade af lidt fugt indefra. Eller er der?
Gulvet bliver bygget således: hønsenet bliver sat fast under strøerne, vindpap lægges på hønsenettet, og 100 mm isolering oven på vindpap. derefter gulvbrædder. eller skal der være en dampspærre mellem isolering og gulvbrædder?

Venlig Hilsen
David
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvis du har dampspærre resten af "vejen rundt" skal du også have i gulvet. hvis ikke trænger al fugten den vej, hvilket betyder at isoleringen "opsuger den" og derved mister isoleringsevnen og bliver en svamp istedet, der bliver dyr at varme op. Derudover bliver klimaet under brædderne også usundt for strøerne og undersiden af gulvbrædderne. Min anbefaling er dampspærre på den varme side af isoleringen (som altid) - altså lige under gulvbrædderne.
Tak! det kan jeg godt se fornuften i, jeg tænkte bare at fugten måske godt kunne slippe væk under gulvet, da mit hus jo svæver over jorden, og der derfor er luftcirkulation lige under isoleringen.. men det er på den anden side heller ikke det store besvær lige at smide en dampspærre ud på gulvet.

Venlig Hilsen
David
Pas på her!
Det anbefales generelt IKKE at have dampspærre i et sommerhus. Da huset ofte står tomt, vil det ofte være køligere INDE end UDE. Derved kan dampsærren give den MODSATTE effekt. Dvs fugt på ydersiden - altså i isoleringen og i træværket.

klassikeren
ja det har jeg også læst. men jeg er aldrig blevet helt klog på hvorvidt det er klogt at have dampspærre hvis man ofte opvarmer huset om vinteren, og evt. holder temp. på 5 grader. Hvis jeg lægger dampspærre for en sikkerheds skyld, kan det så skade?

Venlig Hilsen
David
Ja, det mener jeg. En temperatur på 5 grader inde i huset om vinteren er jo faktisk ofte KOLDERE en ude, når solen står på. Så har du en omvendt fugtspærre, og "dug" el. kondens vil lægge sig UDEN på dampspærren, og altså i isoleringen.
Jeg er dog ikke fagmand, men jeg kan se logikken i det.
Du bør rådføre dig med et sommerhusfirma, eller en kyndig tømrer.

Husk: Dette forum giver ingen garanti for korrekte fremgangsmåder, men er baseret på vores alles paratviden og erfaringer.

klassikeren
Annonce
Det er rigtig nok som Sennels skriver, hvis du skal gøre noget, kan du anvende en hygrodiode, som tillader fugt i konstruktionen at komme ud og spærre for at den kan komme ind.
Den skal lige som en dampspærre være helt tæt.

Ikke alle har fidus til hygrodioden, det bedste du kan gøre, er at søge viden om den på www.icopal.dk eller kontakte deres tekniske afdeling.
Så kan du så afgøre med dig selv, om du tror på produktet.

En mand som Orla Nautrup har nemlig skrevet et sted, enten i dette forum eller på byggeri.dk, at opsætning af en hygrodiode volder besvær selv for håndværkere og ikke bør udføres af private, eller noget i den stil, men det kan du selv søge på, med mindre Orla selv dukker op, og kan give sit besyv med.

Mvh. Carsten
Jeg har nu endelig bestemt mig til ikke at lægge dampspærre i huset..
Det er nu også det nemmeste.
Jeg har bare lige et sidste spørgsmål. Jeg har nemlig allerede sat dampspærren op i loftet.. Skal jeg tage dampspærren ned som sidder i loftet, og som så bliver den eneste dampspærre i hele huset, eller skal jeg lade den sidde?? Jeg har på fornemmlesen at i vil svare at jeg skal pille den ned.
Hyg jer og god søndag!

Venlig Hilsen
David
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis