Hej!
Jeg har en gammel uisoleret lade fra 1930 ish hvor der hvælvede murstens lofter og murstens ydervæg.
Jeg kunne godt tænke mig at få isoleret loft og væg i halvdelen af laden i første omgang (gulvet må vente). Jeg havde selv tænkt at lave en forsatsvæg indvendigt med 100-150mm isolering og dampspærre, og sprøjte loftet med papiruld, ovenpå det hvælvede murstens loft (som ikke nødvendigvis kræver dampspærre).
Men jeg er dog blevet lidt i tvivl om der kunne være andre smarte, eller andre økonomiske måder at gøre det på.
Grunden til jeg tøver lidt er primært på grund af risiko for skimmel/fugt ved forsatsvæggen, samt kuldebroen der vil være imellem forsatsvæggen og loft isoleringen (det hvælvede murstens loft, som går helt ud til ydermuren). Derudover er der et par enkelte mure (indvendige rum) som jo også går helt ud til ydermuren og derved danner en kuldebro hvis jeg kun isolere langs hele ydermuren.
Det er kun til et træ-værksted som skal varmes op til 15-17 grader og måske lidt mere de dage jeg skal bruge det om vinteren. Der kommer ingen biler eller andre våde ting der ind.
Er det mig der overtænker det med kuldebroer og fugt, eller bør jeg lave det anderledes?
Things to know:
- Forholdsvis tør lade, ingen løbende fugt på vægge og ingen store fugtskjolder på gulvet om vinteren.
- Højt loftrum over loftet, gammel høloft så en 3 meter til kip ish med god ventilation
- Jeg tror ikke der er hulmur, men ud fra tykkelsen at vurdere et der i hvertfald heller ikke bare ét lags murstensvæg.
- 40-50 kvm rum ca og forholdsvis lav-loftet (grundet hvælvingerne).
- Skal varmes op med radiator fra luft-til-vand varmepumpe
- Jeg er ikke ude i at skulle have multipor isoleringsplader eller lignende, det bliver for dyrt pr kvm og så skal væggene rettes helt op af en murer inden - forsatsvæggen ku jeg godt overkomme selv.
På forhånd tak :-)