Ifm. etablering af en gårdhave med stier af slotsgrus og staudebede, vil jeg gerne lave Bedkanter af cortenstål. Jeg har forsøgt at finde viden om netop dette på nettet, og vil for en sikkerhed skyld også lige høre jer (gerne med erfaring).
Kanterne skal holde jord og slotsgrus adskilt. Jeg har læst mig frem til, at jeg skal have fat i cortenstål a 3 mm tykkelse og med ombuk. De skal have en dybde på 20 cm så de bliver holdt godt på plads, da det lerholdige grus vil trykke ret hårdt, når det anlægges, og kanten skal gerne stå helt lige uden at blive mast ind i beddene.
Alle bede er kantede. Dertil skal jeg regne spyd for at støtte kanten (er det dem, som man kan købe til bedkanterne eller er det sådan en rund ammeringsstav, som klippes til i længde?)
Skal jeg anlægge kanterne samtidig med at stien anlægges eller gøres det efterfølgende?
Mvh AnneKap