Hej,
Jeg har en masse cumaru brædder i overskud og derfor vil jeg save dem op, runde dem og bruge dem til at lave et vinklet listehegn/lamelhegn nederst i vores have. Selve skellettet tænkes at laves i trykket træ 100x100 (lodrette stolper) og 50x100 mellem hver lodret stolpe. Udenpå beklæder jeg med en sort UV-bestandig dug og skruer listerne på herefter på både udvendig og indvendig side. Hvis jeg beholder denne opbygning vil jeg kunne lægge et bræt på toppen (b =145mm), som vil fuldføre udseendet da dybden på selve væggen i så fald vil være 20+100+20=140mm (plus to gange dugtykkelse). Jeg rådførte mig hos en lokal tømrer, som angiver, at der skal klemlister uden på dugen og listerne monteres herpå. Det er bare ikke mit indtryk, at det sker, når jeg har set sådanne hegn blive lavet.
Er det nødvendigt eller ej?