Hejsa kloge mennesker.
Jeg skal til at vådrumssikre mit badeværelse. Fordi min faldstamme bag toiletcisternen afgår fra et hjørne mellem gulv og væg, så vil det være svært at tætne den ordentligt med vådrumsmembran. Jeg har derfor planlagt at påføre vådrumsmembranen foran toiletstativet (der som jeg kan læse mig frem til, burde være en fuldt ud lovlig løsning i DK)
Jeg vil dog rigtig gerne lave et meldehul og fald fra bagvæggen ud mod den vådrumssikrede del af gulvet, så hvis der skulle opstå en utæthed på vvs-installationerne bag toiletvæggen, så opdages det hurtigt. Er der nogen der har et godt bud på hvordan det fald kunne laves? Jeg tænker at meldehullet skal være i 10 cm højde, da der ellers er hul i den lovpligtige vådrumsmembranhøjde, og den derfor mister sin funktion.
Jeg har ingen forventninger om en helt tæt løsning (det bliver også svært mht faldstammen alligevel), men mere bare en løsning hvor pludselige lækager opdages, inden de forvolder skade bag væggen.