Jeg har købt en ellers udmærket 3 Falke batteri plæneklipper fra Jem&Fix, og står nu med det problem at stop-kabel fra sikkerhedsgrebet er ved at briste, se foto. Jeg kan ikke få et reserve-kabel fra Jem&Fix, så plæneklipperen er formentlig ubrugelig, når kablet knækker. Derfor ville jeg gerne forstærke kablet eller på en eller anden måde forlænge levetiden, så plæneklipperen måske kan køre nogle år endnu.
Til motorklippere fås et lignende men ikke ens kabel, da det har L-lås i begge ender, hvor dette kabel går ind i en elektrisk anordning tæt ved el-motoren, se foto 2, der viser hvor kablet slutter. Formentlig blot en slags afbryder, der er aktiveret, når kablet ikke er trukket tilbage af sikkerhedsgrebet. Jeg har prøvet at adskille "ferritkernen" (sorte oval), som blot er klemt sammen om kablets ende, men kablet ligger ikke frit og er støbt ind i den del, hvor de to ledninger (blå og orange) fortsætter ud. På en eller anden måde afbryder de kredsløbet, når kablet ikke er trukket. El-kyndige må meget gerne byde ind!!
Jeg har søgt på "electric stop cable lawn mover", men der kommer kun almindelige, analoge kabeltyper frem...
Så jeg er på herrens mark, Grrr.
Tak for tips Thomas