Skulptur af et udgået træ, omslynget af meget gammel efeu.
Det er nogle år siden en gammel cotoneaster omslynget af efeu måtte give op. Jeg lod den blive liggende i buskadset et par år. I mellemtiden var det omslyngede træ næsten rådnet op. Efeuen var også død, men dens flotte grenbygning inspirerede .
Jeg betonerede den i en plastspand og ville egentlig grave den ned som skulptur.
I mellemtiden får spand og skulptur dog lov til at blive stående i mit Hostabed.
Vedbend er meget hårdt træ, så den overlever nok nogle år.
Måske kan den flyttes ned på terassen ved juletid og pyntes med lys og glasting jeg laver.
Pilen på billede 3 viser hvor efeuen oprindelig krøb op af træet og derefter omslyngede træet. Efeu suger ikke saft ud af “værten”, men dets blade lukker efterhånden af for at træets egne blade får lys til fotosyntesen.
Når lysten driver værket