Dette er blot information om min nyindkøbte vandtætte stikkontakt.
I sommerhuset gik HFI-relæet gik efter et kraftigt regnskyl. Jeg er overbevist om at stikkontakten til min robotplæneklipper var årsagen. Den er ikke særlig vandtæt, når stikproppen er i.
Jeg har lige købt en stikkontakt, der beholder tætheden, selv med stikprop i. Jeg har ikke fået den monteret, så dette er blot lidt om hvordan den ser ud. Den sælges flere forskellige steder, men forhandlerne giver ikke ret meget forklaring.
Den er kraftigt lavet og kvaliteten virker på linje med LK. Den er slet ikke som de billige fra Harald Nyborg. Skrueterminalerne er meget kraftige. Ledningsstumpen på billedet er 1½ kvadrat. Jeg tror man kan få 10 kvadrat i uden problemer. Der er plads til både lige og vinkelede stikpropper under låget. Låget kan holde sig selv oppe og låsemekanismen virker kraftig.
Den er meget stor. Underlaget er 110x110 mm. Med lukket låg er dybden 100 mm.