Vi har døjet med brummende vandrør et godt stykke tid. Det troede vi var vores stophane / hovedhane, som var i stykker (og var virkelig i stykker). Nu har vi fået skiftet den (spindelen), brummeriet stoppede kortvarigt, men er nu tilbage.
Vvseren mente, at det kunne være kontraventil i vandmåleren fra forsyningen eller hanen til varmtvandsbeholderen. Men brummelyden er primært ved koldt vand. Faktisk mest når vi skyller ud i toilettet og bruger håndvask i badet længst væk. Lyden kan ikke identificeres helt præcist. For fejlen er vilkårlig og tilmed drilsk: larmer aldrig når jeg er i bryggerset, men det er derude og ovre ved indgående installationer at det larmer. Og det er pissetræls for at sige det mildt.
Første gang efter udskiftet stophane var ca 12-16 timer senere og var meget længe. De andre gange sidenhen og før har det været højt brummende lyd som aftager i takt med at, formodes det, trykket udlignes. Nogle gange få sekunder. Andre gange lidt flere. Men oftest hvis vi ikke har brugt vandet længe i den del af huset.
Jeg har ingen brummen ved bryggersvask som er tilsluttet helt tæt på vandmåleren med flex slanger. Men jeg har brummen fra vaskemaskinen som vitterligt er tilsluttet sammested men hvor rørene tager en tur under gulv = længere.
Til jer, der nåede hertil, hvordan søren finder jeg årsagen og dermed det, der skal udskiftes. For hvis det er forsyningens så er det gratis. Hvis det er andet, skal jeg vide hvad det er, for at kunne bestille en vvser til menneskepenge. At få dem ud for at finde en vilkårlig fejl er skørt. For fejlen var der selvfølgelig ikke da de var der sidst 🤦♂️
Gode råd til at gribe fejlsøgningen an søges.