Hej
Jeg er ved at lave en støttemur af brosten.
Planen er at lave den ca 75cm høj, bagstøbe den og lægge små sten bagved til at fungere som dræn og mindske jordtryk.
Jeg har anvendt støbemix 0-16mm og cement til fundamentet og bagstøbningen i 5:1 til cement.
Nu skal jeg til andet skifte og har derfor brug for at lave mørtel.
Jeg håber at jeg kan bruge fremgangsmetode 1:
1. Jeg har 1,500kg støbemix 0-16mm som jeg gerne vil bruge. Kan jeg bruge et trådnet på 10mm og derved fjerne de største sten. Derefter blande 4:1 med cement og bruge den som mørtel? jeg har vedhæftet et billede af hvordan den så ud. Jeg blev helt i tvivl. Rent æstetisk vill jeg synes at det var helt fint med 20-30mm fuger og med småsten i.
Eller
2. Bliver jeg nødt til at skaffe murergrus 0-4mm og så blande 4:1
Jeg håber at der er nogen fagfolk som gerne vil give mig et råd så jeg er sikker på at al den tid jeg lægger på muren ikke er spildt og den falder fra hinanden.
mvh
Mikkel