Hej
Jeg søger erfaringer fra nogen, der har opsat et hegn, hvor der er terrænforskel på begge sider af hegnet. Altså ikke langs hegnet.
Vi kigger på at få opsat komposithegn mellem os og naboen. Det er et fælles projekt og godt naboskab, så ingen problemer i det.
Vi er dog i den situation, at der er ca. 35 cm terrænforskel mellem grundene - hvilket giver os en hovedpine i, hvilken løsning, der er den "rigtige" og hvad vi skal vælge.
Bekymringen går på jordtryk ned mod haven - der er tale om 32 meter hegn, som bliver relativ bekosteligt - så vi ser efter en, løsning der er langtidsholdbar.
Der er ca. 4,5 meter mellem hus og skel hvor hegnet skal stå, og vi sigter efter 180 cm højt hegn på den højeste grund. (samme som hækken i dag). Hækken står i skel, som skal erstattes af hegnet. Stolper skal ned i 90 cm.
Vi har overvejet lidt forskellige løsninger, bl.a.:
- Mini støttemur mellem stolperne (bundsikringsgrus + fundablokke sat i beton)
- Betonstolper med bundplade. Dog er udfordringen her at stolperne kun fås i 270cm.
Men vi kunne godt tænke os at se hvordan det ser ud i praksis.
Har du erfaring med noget lignende, eller gode tips til hvordan det kan laves ? Det er særligt hvordan bunden er lavet og hvordan det ser ud set fra begge sider vi er nysgerrige på. Billeder er meget kærkomne.
Indkørslen som ses på billedet bruges ikke fast/dagligt til biltrafik. Der er ca. 60 cm mellem indkørsel belægning og skel.