Hej. Jeg er ved at sætte en skillevæg op. Den nuværende væg skal ”forlænges” ca. 25 cm ind i rummet. Problemet er, at skelettet på den nye væg rammer en eksisterende stikkontakt. Hvordan kommer jeg bedst omkring det? Afmonterer stikboksen (elektriker) og lapper hullet i gipsvæggen, eller er det bedre at tage hele pladen af fra hjørne til næste stolpe (rød linje)? Og fjerner man hele pladen – og isætter en helt ny gipsplade, er det så muligt at lave overgangen pæn igen mod den eksisterende væg (til højre for den stiplede linje), der allerede har fået filt osv?
Bemærk – jeg kan ikke rykke den nye væg enten på den ene eller anden side af stikkontakten, den skal desværre gå der hvor brættet markerer.