Fandt dette:
1. Kalciumsilikat + Gasbeton (Hybrid-løsningen)
Det giver god mening at bruge kalciumsilikat inderst mod ydervæggen, da pladerne er kapillærsugende og diffusionsåbne. De kan flytte fugten fra væggen og ud i rummet, så den ikke hober sig op bag din konstruktion.
- Fordelen: Du får en isolerende og fugthåndterende kerne.
- Udfordringen: At lime gasbeton uden på kalciumsilikat kan være risikabelt. Gasbeton er tungt, og hvis der opstår fugt i samlingen, risikerer du, at pladerne delaminerer eller skaber grobund for skimmel i "lim-laget".
2. Ren Gasbeton (Multiplader)
Hvis du bygger det hele op i gasbeton, får du en meget stabil og homogen væg.
- Risikoen: Gasbeton suger fugt, men er ikke nær så god til at "afgive" den igen som kalciumsilikat. Hvis væggen er fugtig, og du lukker den af med store fliser, spærrer du fugten inde i gasbetonen. Det kan på sigt få puds eller fliser til at løsne sig.
anbefaling:
Da du nævner fugt ved trappenedgangen, bør du prioritere diffusionsåbenhed.
- Undgå at beklæde hele væggen med fliser: Hvis du bygger væggen ud, så nøjes med fliser i selve vådzonen/vasken. Lad resten af den nye væg stå med en diffusionsåben puds eller silikatmaling. Så kan væggen "ånde" den fugt ud, som trækker ind fra trappen.
- Brug Kalciumsilikat som fundament: Sæt kalciumsilikat direkte på ydervæggen (fuldklæbet).
- Cisternen: Byg selve kassen til cisternen i gasbeton eller en vådrumsplade, men lad der være lidt ventilation eller undgå at lukke den 100% tæt mod ydervæggen, hvis muligt.
Alternativet: Hvis væggen er meget fugtig, bør du overveje at løse det udefra (omdræn) eller bruge en ventileret forsatsvæg, før du bygger cisternen op. En opbygning i ren gasbeton direkte mod en fugtig kældervæg ender ofte med skjoldede fuger eller løse fliser efter 5-10 år.
Har du overvejet at bruge en indbygningscisterne, der er lavet specifikt til montering på ujævne kældervægge med justerbare beslag?