Hej alle sammen,
I disse tider, hvor fyringsolien er dyr, tænker jeg på at købe hos en privat sælger på DBA. Hun sælger 700 liter og bor i lokalområdet, man skal blot sørge for selv at hente og suge olien op fra hendes tank.
Er der nogen, som har nogen forslag, til hvordan man løser den opgave? Jeg har hverken pumpe eller dunke til opgaven - ved heller ikke hvilken pumpe, der skal bruges. Har dog en trailer til transporten.
Der er mange penge at spare, men er det en god idé, at købe hos privat? Kan man regne med at olien, den er fin og ikke uren på nogen måde?