Ældre køleskab gas/12V/220V

Hej
Jeg har er køleskab i min autocamper som ikke virker på gas men på 12/220V
Det vil ikke tænde når jeg slår over på gas.
Det hedder Vitrifrigo og sidder i en ældre Fiat Mclouis.
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Velkommen på siden 

Hvis du har gasblus på samme gasforsyning virker de så?
Ellers er der jo flere fejlmuligheder, stoppet dyse, defekt tændingsmekanisme , der sidder nok også en tændsikring, som kan være defekt.(tændsikringen sikre der er en flamme, ellers lukker den for gassen)

Vi prøver igen, i morgen --
Komfuret og Truma virker.
Der er intet lys i lampe foran på køleskabet og vil ikke tænde. Kører fint på 12/220V.
Hvor sidder tændsikringen.
Fejlen har tidligere været periodisk.

Kan du høre om den åbner for gassen?

0681 skrev den 13-03-2026 12:07:11

Komfuret og Truma virker.
Der er intet lys i lampe foran på køleskabet og vil ikke tænde. Kører fint på 12/220V.
Hvor sidder tændsikringen.
Fejlen har tidligere været periodisk.

 Kender ikke lige din model, men den sidder så den kan overvåge flammen.

Ellers må du søger professionelle hjælp, sikkerheden skal være helt i orden når det drejer sig om gas.

Vi prøver igen, i morgen --
GodeVen skrev den 13-03-2026 12:36:43

Kan du høre om den åbner for gassen?

 Det kan jeg desværre ikke høre

Annonce
Kender ikke din model, men der plejer at være en rist på ydersiden ud for køleskabet.
Oftest er der 2 riste, en forneden og en foroven. Begge kan tages ud.
Prøv at tage den nederste af, så bør du kunne se selve brænderen til gas. 
På andre køleskabe har jeg set dem sidde i højre side, og man kan se gasrøret løbe ind til brænderen. Den sidder så delvist skjult af rør/afskærmning, men dette rør/afskærmning er samtidig skorsten som den forbrændte luft løber op i og så ud af den øverste rist.
Ved brænderen sidder en gnistenhed.
Jeg går ud fra, at du tænder ved at holde en knap inde i et stykke tid, for at åbne for gassen, og så trykker du på en knap som sender strøm til den enhed som laver gnist.
På nogen kan man høre gnisten springe. I mange af disse køleskabe er der også et kighul inde i køleskabet, hvor man dels kan se gnisten springe og dels se, når flammen tænder. Det er et lille gennemsigtigt glasøje, hvor man skal sidde i den helt rigtige vinkel for at se gnisten/flammen.
Ved du om der kommer gas frem eller om der er gnist? 
Nogle køleskabe er indrettet, så de får 12 v fra selve vognen, som så sendes til gnistenheden, men der er også nogen, hvor der sidder et lille batteri i/ved den knap der sender strømmen af sted. Så det kan være et dårligt batteri.
Hvis hverken du kan høre eller se noget, skal du udenfor og have risten af, så du kan se ind til brænderen.
Så skal du have en hjælper inde i vognen til at betjene panelet.
Først prøver man om den laver gnist - kan du se eller høre noget?
Hvis det ikke er tilfældet, så skal pgl. aktivere den knap der åbner for gassen, og så kan du manuelt lave en flamme med en lighter i brænderrøret. Tænder flammen så? Hvis den gør, så fortsæt med at holde knappen som åbner for gassen inde i 3-5 sekunder, så man er sikker på, at den føler som sidder i flammen når at blive varm, inden man slipper. Fortsætter den med at brænde?
Hvis den går ud tyder det på, at føleren er defekt eller ikke rammer flammen rigtigt.
Der kan også være skidt i skorstenen, som man evt kan prøve at rense ved at blæse luft op i den med en kompressor.
Er der ingen gnist, kan enheden som laver gnist være beskidt og trænge til rensning, men det kan også være, at der slet ikke kommer strøm frem.
Man plejer godt at kunne fjerne afdækning m.m. ved brænderen, hvis man har brug for at komme ind og se nærmere og evt. prøve at rense nogle af delene, men hvis man er det mindste i tvivl om, hvad man laver, bør man køre til et campingcenter, hvor de har autoriseret personale til at fejlsøge.
Du kan se eksempler på brændere på denne hjemmeside til en anden model af gaskøleskabe.
Brænder​​​


Kurt B. Andersen
Vi har et køleskab gas/12/230, dog andet fabrikat, der opfører sig lige sådan.

En proff gasmand fejlsøgt og fandt at det er omskifteren gas/12/230 der er træt. Kontakten tillader simpelt hen ikke gas og tænding.
Men hvis jeg kraftigt motionerer drejeomskifteren  en del gange kommer det.

Desværre koster den omskifter vist omkring 2.000 plus montering, test m.m.(alt er super dyrt til camping

Altså prøv at motionere omskifteren

 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis