Jeg har en ældre staldbygning, hvor der engang har gået grise.
Vi vil gerne have et plant betongulv, så vi kan bruge det som lager / værksted. Der er ikke de store krav til belastning, og heller ej isolering.
Vi har gjort os en masse tanker, fundet inspiration her fra og andre steder, og noget frem til en løsning, men der er nogle helt lav praktiske ting vi ikke har styr på ift udførsel. Jeg kunne godt bruge nogle tips til, hvordan vi får det i hus.
Info om stalden: den er 92 m2 betongulv, hvor der er en rende på 1.5 meter bredde og en dybde på ca 6 cm. Der er ca 2.5 meter loftshøjde. Største udfordring er at gulvet hælder meget(mere end 5 cm på 5 meter). Vi vil gerne undgå at banke gulvet op, og vi vil gerne undgå at bruge betonbil/pumpe grundet dårlige adgangsveje, og fordi vi har lidt erfaring med at blande beton selv og rette af.
Da beton har en minimumshøjde, og det vil være meget dyrt i selvnivellerende beton, og nok ikke det bedste at støbe oven på gammel beton, er vores plan følgende:
1) udlægge ca 6m3 sand (ca den volumen der skal til for at ramme 1.5 cm kvote over højeste punkt på eksisterende betongulvet, stampe og afrette det til 1.5 cm over højeste punkt.
2) armeringsnet
3) udlægge beton manuelt
4) selvnivellerende beton 2-3 mm og afslutningsvis epoxy maling (måske let slibning inden)
Udfordringer:
1) hvordan retter vi betonen af over armeringsnettene? Vi overvejede blot nogle lange tværgående lægter, som blot hviler på sandet, vi kan trække af over, som vi kan flytte. Eller kan man gøre noget smartere? Noget med at skrue bolte i eksisterende beton og sætte skinner på toppen, man senere kan afmontere efter afretning?
2) støbeskel? Grundet arealet og underlaget, overvejer vi enten at lave støbeskel svarende til hvor den gamle rende var: det giver 4 plader. Eller på midten. Kunne man gøre det bruge kantisolering her, som rager op over færdig gulvhøjde? Fx med en lægte på hver side til at afrette på. Efter gulvet er støbt, skæres overskydende af + lidt ekstra så der er plads til fugebånd og elastisk fuge.
Beklager det lange skriv, men håber på nogle input fra jer kyndige folk! Er det helt væk, det vil har gang i?