Hej alle,
Vi vil gerne have lavet et lukket vindfang, som gerne skulle fungere som en forlængelse af vores mikroskopiske entre, som i dag er på ca. 1 kvm. Der hvor hoveddøren sidder i dag vil vi gerne fjerne døren helt, for at kunne få følelsen af at have et "stort" sammenhængede rum som kan fungere som entre (vi har en dør indtil selve huset som kan lukke af for entreén).
Tømreren jeg havde ude i sidste uge for at se på projektet kom med en fin betragtning i, at fordi vi ønsker at bruge vores udendørs plateau som selve platformen for vindfanget, så vil der være en stor chance for at rummet vil forblive ganske koldt i vintermånederne, idet betontrappen jo vil suge fugt og kulde - også selvom vi skulle isolere væggene i vindfanget. Har I samme holdning? Og hvis ja, er der nogen måde man kan isolere selve fundamentet på eller mindske indtrængen af kulde?
Bonus: Under trappen er der "hult" grundet nedgang til kælderen - vil I mene der er behov for en ingeniørberegning?
Jeg har vedhæftet et par billeder. Plus et billede af vores ønskeresultat.
På forhånd tak for jeres hjælp!