Jeg havde et problem med min mellemdørslås (Amca REX 333) hvor jeg ikke kunne trykke håndtaget ordentligt ned så låsepalen (?) trak tilbage.Problemet var ikke i/ved selve palen som fint skubbes ind i låsen med en finger, hvorefter håndtaget så godt kunne drejes normalt. Jeg vurderede derfor at det var den del af låsen hvor håndtaget går ind der var problemet - for når håndtaget ikke kunne drejes var det iikke sådan at det føltes "trægt".... det stoppede bare helt som om det stødte på noget metal. Da selve låseboksen var samlet med almindelige ligekærvede skruer tænkte jeg at man så nok godt kunne åbne låsen for rengøring og smøring. Det kunne man også, men desværre sprang flere af de fjederbelastede komponenter ud, da jeg åbnede den. Det havde jeg ikke forudset ;-) . Hvorom alting er skal jeg gerne have den samlet... men jeg kan ikke helt greje hvordan. Jeg er nogenlunde sikker på placeringen af alle komponenterne undtagen 2 : fjederen markeret på billedet med en gul pil og komponenten markeret med orange pil. På billedet kan de sagtens være placeret helt forkert/omvendt/spejlvendt - jeg ved det ikke. Jeg er nogenlunde sikker på at fjederens ene ende var monteret i hullet som vist på billedet men hvordan den i øvrigt skal lejres kan jeg simpelthen ikke regne ud. Jeg kan tænke mig at det er den der er ansvarlig for at palen skydes ud af låseboksen når håndtaget slippes, men derudover er jeg blank. Jeg mener faktisk at have set en i forum have præcis det samme problem som vist blev løst....men det kan jeg ikke finde :-( igen. Håber virkelig der er nogen der kan hjælpe mig.