Varme væk efter ny kreds på gulvvarmeshunt

Hej,

Jeg har denne gulvvarmeshunt på førstesal, som har fungeret helt fint frem til i dag, hvor jeg har udvidet med en ekstra kreds. Vandet blevet tappet, den nye kreds blev sat på, anlægget blev fyldt op med vand og systemet startede. Der var noget luft i radiatorene i stueplan, som blev luftet ud. Der var også luft i denne gulvvarmeshunt, som så ud til at blive luftet ud automatisk.

Dog brummede pumpen en del og efter lidt googlesøgning, lød det til, at det måske var luft, der var i pumpen, og det kunne hjælpe at sætte pumpen på de tre romertal (III), hvilket jeg gjorde. Her kunne jeg se, at der kom noget mere cirkulation i slangerne og mere luft blev "pumpet ud" og brummelyden forsvandt. Efter nogle minutter satte jeg pumpen tilbage til næstyderste punkt i højre side, som den altid har stået på. Men siden jeg satte pumpen på de tre romertal, så er det sølv fremløbsrør blevet koldt, og der kommer ikke varme op til gulvvarmeshunten uanset, hvor højt jeg skruer op på den blå termostat. Jeg har nu indstillet pumpen helt yderst til højre, som ses på billedet, men det hjælper heller ikke. Der var varme på, før jeg satte pumpen på de tre romertal, og som sagt, så har hele systemet virket upåklageligt indtil i dag.

Nogen bud på, hvad der kan være galt?
9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Når der ikke kommer varme frem til gulvvarmeshunten, må der være luft i systemet mellem “fyr” og shunt. Prøv at stoppe cerkulationspumpen ved “fyret”, og luft ud igen.

Søren O
Det vil jeg prøve, når jeg lige lander derhjemme. Jeg har et gasfyr, hvor jeg ikke som sådan kan slukke pumpen, men jeg kan slukke selve fyret. Er det godt nok? Jeg ved, hvordan jeg lufter radiatorer ud, men kan jeg gøre noget for at udlufte denne gulvvarmeshunt?

Jeg har masser af gange tappet vandet af anlægget og fyldt det op igen uden problemer. Det gjorde jeg også for 2 uger siden, hvor vi fjernede en radiator. Det har altid virket med det samme, men jeg ved ikke lige, hvorfor det ikke virker denne gang. Den eneste, der er blevet gjort, er, at der er blevet tilføjet en ekstra kreds.
Jeg endte med at tappe vandet af hele systemet og fylde det op igen. Pumpen begyndte at brumme igen, men jeg lod den være, da jeg kunne se, at vandet cirkulerede med luft i slangerne. fremløbsrørene blev en lille smule varme.

Da jeg kom tilbage nogle timer senere brummede pumpen ikke længere, men lød ganske normal. Men fremløbsrørene var ikke blevet varmere. Jeg tjekkede vandtrykket på gasfyret og kunne se, at den var faldet fra 1,7 til 1,1. Jeg tænker, at det er pga. den automatiske udluftning fra gulvvarmeshunten. Jeg efterfyldte vand på anlæg og inden for 15 min. blev fremløbsrøret meget varmt. Så nu når varmen helt op til selve pumpen på shunten, men efter pumpen er det kun lunt, men ikke lige så varmt, som de plejer. Returrøret er heller ikke varmt. Jeg kan dog se og høre, at der stadig bevæger sig luftbobler i slangerne og jeg kan høre luftlyde komme ud af shunten.

Er det mon fordi, at den stadig er i gang med udluftning, og jeg derfor bare skal give det tid, eller kan der være noget andet, siden at fremløbsrøret er meget varm inden pumpen, men kun lidt lun efter pumpen?
En cirkulationspumpe kan typisk kun løfte et par meter - så hvis der er en luftstreng med mere end et par meter så stopper det flowet.
Og hvis der er 2 x 1 meter luft så stopper det også.

Tricket er typisk at sætte højere tryk på - 2½-3 var også tænde recirk-pumpen. Så prøve at sænke trykket til ½ bar og udlufte radiatorer m.v. - og så tryksætte igen til 2½ bar. På et tidspunkt er der kun vand i systemet og det recirkulerer.
Kan den automatiske udluftning ikke godt tage lang tid, hvis det er på førstesal?
Annonce
@Thomas_Mygind

Er det på pumpen du mener, jeg skal ændre trykket? Hvis ja, hvad mener du så med 2½ og 3? Hvad svarer det til på den pumpe jeg har, som ses på billedet.

Der er dog god cirkulation i alle gulvarmeslanger. Vandet bevæger sig/cirkulerer i alle slanger.
Trykket er på hele systemer - så sæt vandslangen på og øg trykket. 
Din cirk. pumpe gør ikke den store forskel på din trykmåling.
Når du ser luftbobler igennem slangerne, så er der cirkulation, og de vil forsvinde ud af de automatiske udlufter. Då de i morgen om der ikke igen mangler lidt tryk på anlægget .
Det vil altid være sådan at frem til pumpen er vandet meget varmt, næsten kedeltemperatur. Lige over pumpen har du en termostat som sørger for at det kun er 30-35 grader på din gulvvarme. 
Jo lavere du kan køre temperaturen des mere behagelig gulvvarme har du. Altså skrue lidt ned indtil du fryser i et af rummene og så skrue lidt op. Du bør regulere denne temperatur meget ned om sommeren og igen op til efteråret. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Problemet er løst. Jeg havde skruet op for alt hele dagen i går, og det viste sig, at den automatiske luftudlader blot skulle have tid til at få luften ud. Jeg er stået op til en førstesal, hvor rummene er 24-25 grader, så nu er der skruet ned igen og vi har dejlig varme.

Tak for hjælpen.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis