Hej alle Gør-det-selv’er!
Jeg overtager snart en 60´er villa som skal igennem en større omgang, her iblandt efterisolering og gulvvarme i køkken-alrum og fordelingsgang. I denne forbindelse trækkes der tomrør til værelserne for at gøre det klar til vi skal igang med dem i fremtiden.
Eftersom jeg ikke har overtaget huset endnu, har jeg de seneste uger vredet hjernen af led ift. Om vi skal banke nuværende klaplag op og isolere ift. BR18 eller om vi skal håbe på at der er masser af luft under strøerne, og vi kan efterisolere så meget som muligt. Alt dette bliver vi selvfølgelig klogere på, når vi får nøglerne og tager det første gulvbrædde op.
Jeg hælder dog mest til at få banket op og isoleret og afsluttet med betondæk. Dette vil også gøre det nemmere ift. Trækningen af tomrørene. Dog er jeg lidt usikker på hvad jeg gør i forhold til at understøtte indervæggene, som ikke er bærende. Ud fra byggetegningerne er de opbygget i porebeton og står formentlig på nuværende betondæk/klaplag.
Mit spørgsmål er derfor: Hvad gør jeg for at understøtte disse indervægge, som støder op til rummene hvor vi skal støbe?
Jeg har vedhæftet en plantegning Det er det markerede område, hvor vi ønsker at støbe nyt terrændæk.
Alle input er velkomne!