Jeg har et cirka 4 kvm badeværelse i en ejerlejlighed med klapventil som eneste udluftning. Jeg fik en elektriker til at installere en elektrisk ventilator med fugtstyring - Duka pro 30 TH.
Jeg bor øverst, tæt på taget, og har ved megen blæst kunne høre rotoren bevæge sig. Ventilatoren er nu stoppet med at virke, og jeg er kommet frem til at det må skyldes et for stort lufttryk udefra, som det indbyggede spjæld ikke har kunne håndtere. Elektrikeren er enig.
Jeg vil gerne selv undersøge hvad jeg skal have installeret inden jeg får en ny elektriker på. Jeg har bare svært ved af finde ud af hvordan jeg vælger et kontraspjæld der er robust nok til luften udefra.
Vil jo egentlig gerne have en ventilator med et godt nok kontraspjæld indbygget, men er frisk nok på at finde de to separat. Men hvad skal jeg kigge efter?
Har læst at man kan få et motoriseret eller fjederstyret kontraspjæld?
Jeg vil gerne have et system der er:
- fugtstyret - gerne justerbart til 60 % fugtighed
- robust kontraspjæld
- forholdsvist støjsvag
- cirka samme størrelse som den allerede installerede Duka Pro 30 TH
Håber nogen kan hjælpe!
På forhånd tak