Hej alle,
Jeg har brug for lidt input fra andre Bosch-ejere. Jeg har netop købt en Bosch Serie 6 opvaskemaskine, som er markedsført med et støjniveau på 40 dB. Problemet er, at den larmer betydeligt mere end forventet.
Jeg har fyldt den op og kører på ECO-programmet, men mine målinger (ca. 1 meter fra maskinen) ligger langt over det oplyste:
Gennemsnit ved forskyl: 51 dB.
Under hovedvask (når den varmer vandet): 55 dB i gennemsnit.
Jeg kan tydeligt høre maskinen 8 meter væk, hvilket føles helt forkert for en maskine i denne prisklasse.
Jeg har forsøgt at optimere installationen selv for at udelukke resonans:
Maskinen er justeret i vater og står i spænd mod isoleringen.
Den er skruet korrekt fast til sideskabene.
Støjen er en blanding af kraftige plaskelyde og en "træls" lav hyletone, som jeg mistænker er varmelegemet eller pumpen. Når jeg aktiverer "Stille nu" i appen, falder støjen til ca. 45 dB, men så snart den kører normalt, ryger den op på 50-55 dB igen.
Video med lyden kan høres her:
Er der andre, der har oplevet, at deres Serie 6 larmer så meget? En forskel fra 40 til 55 dB er jo voldsom.
Jeg overvejer kraftigt at tilkalde Bosch service på garantien, men er bange for at få en regning, hvis de påstår, det er "normalt".
Hvad tænker I ud fra lyden på videoen? Er det en defekt pumpe, eller er de bare ikke mere støjsvage i virkeligheden?
Til reference målet min app 27-28 db i køkkenet, når maskinen er slukket.
På forhånd tak!