Ombygning af carport til isoleret skur

Kære LDS’ere
Jeg planlægger at ombygge de bagerste ca. 16 m² af min nuværende carport til et isoleret skur, med mulighed for at tilføje en varmekilde, så rummet kan holdes frostfrit.

Carporten er opbygget med et grus-/stenfundament, hvorpå der er lagt 40×40 fliser. Da grunden skråner en smule, er der etableret en kant af samme type fliser.

Jeg har læst flere opslag, hvor nogle anbefaler, at man “nøjes” med kant-/randisolering for dermed at udnytte jordvarmen om vinteren. Jeg vil derfor gerne høre, hvordan dette i givet fald gribes bedst an – herunder valg af materialer og anbefalet dybde.

Derudover vil jeg meget gerne høre erfaringer fra jer, der eventuelt har forsøgt sig med denne løsning, og hvordan resultatet har været i praksis.

Med venlig hilsenPeter


Én for alle - Alle for én. 
3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg lavede ca samme øvelse med min tidligere carport, det fungere fint, jeg flyttede den i samme omgang, den står på punktfundamenter og med et uisoleret beton gulv, som går ud til yderkanten, på betongulvet har jeg sat en række 10 cm tykke leca blokke, mellem de 10 cm tykke lodrette stolper, så de er imellem inder og yder beklædningen, så de kan optage evt. bevægelse når der kommer frost, under porten som er lavet som en dobbeltdør er der et fundament ned i ca 70 cm dybde. Isoleret med 10 cm i væge og ca 15 cm i loftet, der har virket fint, var der ude i dag der var der + 5.1 gr. C. selv om der ikke har været varme på.
Det skulle egentlig have været midlertidig og blev lavet i 1996, men den står der endnu, bruger den kun til bilen hvis jeg skal reparere på den, ellers holder den i en carport. <og så ellers som værksted hobbyrum, jeg varmer op hvis jeg skal være der ude i længere tid.

Vi prøver igen, i morgen --
Hej je_ns

Har du også lavet randisolering rundt om betongulvet? Jeg overvejer nemlig at grave ca. 60 cm ned og lægge en 100 mm styrolitplade mellem stolperne for at holde mest muligt kulde ude.
Har du i øvrigt støbt betongulvet direkte på sand/grus, eller har du brugt en anden opbygning?

Med venlig hilsen Peter


Én for alle - Alle for én. 
Nej desværre ingen randisolering, gulvet er støbt oven på en sandpude, som jo nok ikke er så påvirkelig som den lerjord vi ellers har her..

Vi prøver igen, i morgen --
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis