Vi overvejer at købe en Varmepumpe til huset.
Nok mest for at kunne køle huset lidt ned om sommeren, huset bliver ret varmt så ville være rart at kunne have lidt køling på i dagtimerne mens vi ikke er hjemme så huset ikke er 30 grader når vi kommer hjem. Vi har solceller så når solen skinner er det jo "gratis" at køle huset ned, da prisen for strøm på de tidspunkter oftest er i 0 og vi derfor alligevel intet får for vores strøm.
Dog vil jeg også gerne kunne bruge det lidt om vinteren, primært til at affugte, men også til lige at give et pift varm luft, vi har gulvvarme og der er der jo ofte en smule forsinkelse på.
Jeg tænker at 2 indedele vil kunne gøre det (1 i vores stue og 1 i vores bryggers, hvor vaskemaskine/tørretumbler er, det er jo nok her, det meste fugt i huset kommer fra).
Skal have noget der har mulighed for at styre, så jeg kan integrere det ind i mit smarthome (Home Assistant) så jeg kan tænde de 2 indedele uafhængigt af hinanden, styret af strømpris, luftfugtighed, temperatur osv.
Hvad skal jeg gå efter, jeg er villig til at købe noget der er en smule dyrere, hvis det på sigt kan spare sig selv hjem i strøm og hvis det er muligt må det gerne være med indedele som ikke bare er "kedelig hvid".
Er der nogen der har et godt bud på hvad der ville kunne være interessant.
Jeg har fladt tag med hældning, er det en fordel at placere udedelen på taget, eller er det bedre at hænge det på væggen et sted. (Her tænker jeg også i forhold til "kabel/rør føring")