Hej.
Jeg har en gammel David Brown 885 - som for nyligt fik en kortslutning og svitsede hele ledningsnettet.
Uden den store forstand på det, kunne jeg dog konstatere at det gamle ledningsnet var en omgang klyt og lavet af flere omgange. Primært var det lys og funktioner som var noget værre rod og stykket sammen af flere omgange. Det basale som tænding, start og opladning virkede egentlig okay lavet.
Jeg har derfor klippet hele ledningsnettet - og besluttet mig for at starte forfra. Mit mål for nu er at traktoren bare skal kunne starte, køre og lade sig selv. Altså ikke strøm, blinklys, sikkerhed osv. alt dette må komme senere når der er tid og forstand til dette - jeg skal blot bruge den hjemme på gården hvor jeg køre brænde frem og tilbage.
Jeg har derfor forbundet batteri, starter og dynamo med en ny tændingslås og den starter fint - men lader ikke. Er det fordi at jeg ikke har en ladelampe tilsluttet og i så fald hvordan skal den tilsluttes.
Derudover er der på traktoren monteret et Hella 4RA 965 400-00 relæ. Relæet er forbundet med tændingslåsen og har derudover 3 ledninger forbundet til starteren. Ligesom den havde før kortslutningen.
Hvilken funktion har relæet - er det ladestrøm eller hvordan?
Jeg har overhovedet ikke erfaring med den slags teknik - men er meget fast besluttet på at lære og selv lave det.
Jeg har tilføjet en grim tegning af ledningsnettet som det er nu. Håber nogle af jer kan hjælpe
Mvh