Varmluft på ovn virker ikke - Over/undervarme + kogeplader virker som de skal

Hej kloge mennesker!

Jeg har en udfordring med min Asko ovn - Varmluften virker simpelthen ikke.

Det er både varmelegemet der ikke bliver varmt, og blæseren der ikke kører. Jeg er lidt i tvivl om de begge er gået i stykker samtidig, eller om der er noget andet der kan være årsag til det.

Jeg har åbnet op bag ovnen, og for mit (meget) utrænede elektrikerøje ligner det at et par af ledninger ikke har det helt godt (brændt farve, billeder vedhæftet).

Jeg overvejer om problemet kan fikses ved at købe lidt reservedele, men jeg ville være ked af først at gøre det, og bagefter konstatere at jeg alligevel skal ud at investere i en ny ovn.

Alle råd modtages med kyshånd!
3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Bliver ovnen var, når du tænder på alm over/undervarme (ikke varmluft)?
Har du to valgmuligheder for varmluft?

Jeg havde en ovn engang, som havde "varmluft med ring-varmelegeme" eller "varmluft med alm. over/undervarme". Med andre ord: Der kan være forskellige varmelegemer der skal testes. Hvis alm. ovn virker og den bliver varm i både top of bund, så kan det tyde på, at blæseren og et varmelegeme rundt om blæseren er problemet. Ellers er det måske blæser + øverste varmelegeme (som ser rimelig brændt ud, på dit billede).

Mvh. AllanE
De aftegninger der ses på ledninger mener jeg ikke har nogen betydning. Det samme ser du på isolering ved varmelegeme tilslutninger øverst.
Men det er ikke ualmindeligt at begge dele går i stykker "samtidig", men der skal måles for at sikre sig at det kan betale sig at begynde at skifte reservedele.
Hvis blæseren går fast eller på anden måde ikke kører så overophedes ringvarmelege som er den der virker ved varmluft. Først kan du lige skubbe til vinger på blæseren og mærke om den kører let rundt
Så  skal du prøve at måle om der kommer spænding på blæser, og varmelegeme. Har du multimeter er det naturligvis det nemmeste, men en almindelig lampe kan også klare det. Multimeter indstilles på 250V veksel spænding.
Sæt de 2 ledninger på ved blæser terminaler, tænd på varmluft og se om der er ca. 230 V / lampen lyser, sluk og gentag på ringvarmelegeme (mon ikke terminaler gemmer sig bag lednings bundt) 
Kommer der spænding begge steder, så må du undersøge blæser og ringvarmelegeme pris  til den specifikke ovn. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Har selv et Asko komfur hvor varmelegmet gik i stykker. Jeg tog et multimeter og kunne måle at modstanden var meget høj, megaohm, så det gav ikke ret meget varme mere. Det var meget nemt at skifte det og kostede ikke ret meget. 
Jeg havde også brune aftegninger på nogle af ledningerne, det tror jeg ikke betyder noget.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis