Bærende væg

Hej,
jeg vil gerne fjerne denne væg og vil gerne høre jeres vurdering af, om den kan være bærende. Der er tale om en gasbetonvæg på kun 7,5 cm i tykkelsen. Umiddelbart virker den ikke bærende, men jeg vil gerne høre, om nogen har erfaring med lignende konstruktioner, før jeg går videre?:)
11 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Ligner en klassisk selvbærende gitterspær konstruktion - så man burde være helt OK at fjerne gasbetonvæggen.
Tænker at dit totale spænd er under 8 meter - som plejer at være maximum spændvidde.
Eneste ting som kan forhindre at fjerne vægge er om der er lavet noget vindafstivning af ydervæggen - det ville være fint at den enten var konstrueret til at klare vinden selv - eller at den var forankret oppe i spærkonstruktionen.
Tak for det hurtige svar!… Er der nogen måde jeg kan tjekke op på det med vindafstivning?:)
Har du en konstruktionstegning af ydervæggen - hvordan den er opbygget med de forskkelige lag: Sten, isloering, sten/træ ?

Måske du kan se det oppe fra loftet - helt ude ved gavlen - måske du kan se nogle jernbeslag eller lign som forankre til din ydervæg til spærene ?
Kan dette bruges?
Det er væggen til højre, som jeg gerne vil rive ned
Annonce
Af det sidste billede kan man ikke direkte se hvordan væggen er forankret med gavl og tagkonstruktion.
Men man kan se på tegningen at dine ydervægge ser ud til at være med mursten, murbinder og måske gasbeton inderst - hvis det er rigtigt så bør ydervæggen være stærk nok til at kun klare vindbelastninger i sig selv.

Hvis du kan, så prøv at se om gavl/spærkonstruktion er forankret til ydervæggen - i så fald ville jeg ikke være bekymret for at fjerne din indre væg. Hvis du er heldig så kan du komme til det oppe fra ved at kravle helt ud til gavlen og kigge ned i ydervæggen.
Det prøver jeg! Tak for hjælpen Thomas🙌🏽
Hej

Når du river den indvendige væg ned, kan du samtidig se, om den står på et selvstændigt fundament. Gør den ikke det, indgår den med stor sandsynlighed ikke i det lastfordelende system.

Som Thomas skriver, er det vigtigt at kontrollere, om der er korrekt kobling mellem gavl, tagflade og loftsskive. Denne forbindelse skal være udført ordentligt og kunne overføre de vandrette kræfter.

Der er også behov for en god forbindelse mellem gavlvæggen og loftsskiven. Her skal du dog være opmærksom på, at dine loftplader (Vibopan) næppe er stive nok til at fungere som egentlig loftsskive efter gældende principper.

Din gavlvæg kan i sig selv ikke optage de vandrette vindlaster alene, de skal overføres til tagsystemet. Derfor kan det være nødvendigt at forstærke den skrå afstivning i tagfladerne, hvis den eksisterende kun består af de få lægter, der ses på billedet.

Hvis det er den oprindelige gangbro der er beholdt ved efterisoleringen, optager denne en del af disse kræfter i systemet. Såfremt den er koblet til gavlvæggen. 

Mvh. 

Meninger som er velbegrundet og altid med forbehold
Hej ATCM,
Tak for et rigtig godt og fagligt svar.
Jeg tager en tur på loftet og får gennemgået de relevante detaljer, og når jeg begynder på nedrivningen, tjekker jeg også, om den står på eget fundament.
Tak for input🙌🏽


normalt er 7,5cm gasbeton ikke godkendt til en bærende konstruktion, såå
Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis