Isolering af gulv på hus der står på betonpæle

Hej alle
Vi er “kommet til” at købe et sommerhus, som vi er i gang med at renovere.
Hele gulvkonstruktionen står på betonpæle, så hele huset er hævet ca 40-50cm over jorden.
Jeg håber I kan hjælpe med to ting, som handler om isolering af gulvet, samt “lukning”, så kold luft og gnavere mindskes.

Gulvstrøerne er 125mm høje, og min plan er at skifte den gamle (75mm) isolering, da den ser ud til at være faldet sammen, plus at der har været mus i det.
Under de 75mm er der i dag vindpap og hønsetråd.
Jeg tænkte på at fjerne alt isolering m.v.  nedefra, lægge 120 eller 145mm op nedefra med efterfølgende vindspærre og hønsetråd.
Hvad tænker I om det?
Gulvet er blevet slebet og fejler ikke noget, så det er ikke muligt at komme til det oppe fra, så det må være den trælse vej, og angribe det nedefra.
Grunden til at jeg umiddelbart ikke vil gå op i en tykkere isolering, var for at skulle undgå dampspærre?
Efter gulvet er isoleret, var min tanke at montere facadeplader/eternitplader nedgravet rundt om huset (med ventilationsriste), for at undgå kulde og gnavere.
Hvad tænker I om løsningen?
Jeg har vedhæftet et par billeder.

Glæder mig til at høre fra Jer.

På forhånd tak   
0 svar
 Følg tråden
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis